78 G. BLÅ ANEMONER…

Så blev det endeligt færdigt, sjalet med anemonerne, modtageren er lykkelig og jeg er mere end lykkelig for at være færdig med skidtet!!!
Garnet har været superlækkert: cashmere, silke og lammeuld og så lige en tråd kidmohair! Mønsterrapporten var enkel og hurtigt lært, og det er skredet hurtigt frem, for det er strikket på p.6…
Jamen hvad piver du så over, kvinde?!?
Tja, måske bare det fakta, at jeg helst vil strikke til mig selv eller pigerne, at de små mohairtråde irriterede mine næsebor, og allermest, at jeg får så forbandede ømme fingerled af at strikke med pinde over størrelse 4.5!

Næ, stik mig en p.3, gerne i ibenholt eller rosentræ, rigtigt gerne en rundpind og dertil noget blødt og elastisk alpaca, så skal du se mig smil bredt 🙂

På trods af alle de negative “vibes”, der er summet fra mig ned over tørklædet, så er det altså blevet ret flot, og bliver endnu flottere, når først det er blogget, men det får modtageren selv lov til at gøre, da faren for at 30 kg. DAMP goldenhvalp moser rundt i det, er ret stor, hvis jeg forsøger at spænde sjalet op her i huset!

Dagen er dag er kommet til at gå med nabo-jule-hygge, som vi havde arrangeret sammen med et andet hold her fra rundkørslen, 25 børn og voksne til sprøde vafler, mandelmåner, god og stærk glögg, og så et lille lotterispil.
Jeg bagte vafler, så hele huset stadig emmer af stegeos, vi slæbte borde, stole og service, dækkede op på de nyindkøbte retro-duge fra KK, arrangerede de julerøde tulipaner og bød velkommen i en lun og stearinlys-fyldt stue.
At sidde der og kigge rundt på alle de søde mennesker og skønne unger, der bor æige her omkring os, gjorde mig bare så varm indeni, og de meget hyggelige eftermiddagstimer var hele slæbet værd!
Vi gør det gerne igen næste december….