Vi har en hyggelig tradition på vores skole, vi sender bunker af julekort til hinanden, alle sender på kryds og tværs af klasser og årgange, og vi voksne har også travlt med at svare sødt på alle dem, vi modtager i løbet af måneden.Vi putter dem i en stor postkasse i aulaen, og så sørger vores 5.klasse for, under stor andægtighed, at fordele dem.
Jeg har allerede fået mange i år, men et af dem fra dagens høst må siges at være af de top søde, en strikke-jule-pige, en del anerledes i eksteriør end undertegnede, men ingen tvivl om, at det var mig.
Afsenderen var en pige fra min egen klasse, en helt speciel og særlig lille en, med en dejlig skævhed i sine tegninger; jeg takker selvfølgelig, og spørger lidt til de orange-røde bolde på skuldrene, er det muskler, eller Yduns æbler måske…???
“Narj, Anne, det er da ekstra garn, for du strikker sileme så hurtigt!!”
De har luret mig, har de!
2 Kommentarer
Ti-hiiii, altså hvor kært ! 🙂
Det er et af de små øjeblikke, der bekræfter, hvorfor det er så dejligt at arbejde med børn! :o)