Lidt af hvert

Der var 1, der var 2, der var 3…

07/12/2005
Ikke på cykeltur, men på langs under dynerne!
I dag er alle 3 piger hjemme med forskellige dårligdomme, lige fra hovedpine, snot, halsonde til ømme tænder !?!

Jeg øjnede chancen til at drøne på job, ældstetøsen kunne jo nurse de mindre, og jeg kunne lige få ordnet lidt hængepartier på skolen. Det holdt sådan ca. 2 timer, så parkerede jeg cyklen i carporten igen, ondt i maven, ak…

Så nu er huset fyldt med sløje kvinder, jeg har kigget ømt på pigerne, og glædet mig over, at jeg ikke fik drenge, for min tålmodighed rækker ikke til syge drenge/mænd, der nærmest er ved at tage billetten pga en enkelt hævet mandel!
Jeg har været i min gemmer, fundet en Gåsehudsbog til den mellemste, et Playstationspil til yngste, ældste underholdes udemærket med voksensnak, og skulle det knibe, ja så snupper hun sikkert Sommer i Tyrol for 214. gang.

Summa Summarum: jeg kan læse, strikke eller døse, præcis som jeg lyster.
REMINDER TIL MIG: Syge-regnvejrsdags-kedsomheds-skabet trænger til en opfyldning, vinteren er lang endnu, og flere hjemmedage kommer bestemt!

You Might Also Like

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.