Hun ligger og hoster og snøfter på sofaen, godt puttet under en lun dyne, og så med te og fjernbetjening inden for rækkevidde, det er ikke helt galt.
Moderen, ja egentlig har hun mest lyst til at smide sig ved siden af barnet, finde strikketøjet frem, og få strikket Mermaide 2 færdig, meeeeen man kunne jo også lige flytte lidt om, bære møbler frem og tilbage mellem rum og etager, pruste og stønne, og forhåbentlig nikke bifaldende til resultatet af egne anstrengelser….
Jeg gør det, effektivitet gør mig godt, ja det er jeg sådan set nødt til at messe for mig selv mange tidlige morgener, ellers ville min hverdag ikke kunne klares med smil på!
Og så lige en spand Ajax for at sætte trumf på!
Strikkeriet må vente…
Fik Torben til at kigge nærmere på Flickr i går, og sød som han er, har han selvfølgelig, meget grundigt, forklaret mig, hvordan jeg uploader billeder fra Iphotos, jeg smiler og lader som om jeg kan huske ALT det han sagde ;-))
Måske følger der billeder, måske får jeg dem endda sorteret i kategorier, måske….
Ingen kommentarer