Lidt af hvert

FRYNS…

30/04/2006

Jeg kan roligt sige det, som det er: Jeg får ALT for lidt ud af, at ha’ en datter, der styrter rundt og klarer ærterne i en velassorteret butik med lækre klude!!!

Bevares, jeg får da klædningsstykker, hun ikke længere kan bruge, fordi der ikke er flere af lige en slags på bøjlerne; jeg får også lov til at vaske alt det, hun selv køber ind, og det er ikke så lidt endda, men sådan gode regulære procenter, når jeg handler der, det gives ikke, det er ikke kotume i firmaet…

Men i dag ligger her så alligevel fryns af den gode slags, 2 tykke bløde kæmpebadelagner fra Malene Birger, de er flotte og om ungefär 24 dage, så slænger vi os på dem på en varm middelhavsstrand!

Og når jeg så er færdig med at brune, så kan jeg trække i den fine nederdel, som barnet havde fået leveret i den forkerte farve, og derfor overlod til sin Fru Mor!

Ikke dårligt, jeg er godt tilfreds, men jeg holder nu stadig på, at det knoklende barns forældre skal belønnes så rigeligt med masser af fryns, vi lavede jo sådan set de indledende øvelser med barnet: “Grin, lær og gi’ den gas…”

You Might Also Like

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.