Om et par uger bliver Amanda 10 år, og har med stor omhyggelighed skrevet en ønskeseddel, der tydeligt viser os, at det vigtigste til denne fødselsdag er, at det indkøbte er SEJT!
Hun er spinkel og fin, af udseende den mest feminine af vores 3 piger, men det er kun udenpå; hun bygger Lego, ikke Belville, men Bionicles-borge og Ferrari-lastbiler, hun spiller racerspil på vores Playstation og slænger sig i sofaen med actionbøger…
Engang gik hun klædt i blød velour i røde nuancer, nu er det sportstøj og andet “sejt”, der trækker, når hun skal ekviperes, fødderne stikkes i Adidas og Nike, og cyklen er en offroader!
Indtil videre holder hun fast i det lange hår, der endda må sættes i hestehale, mon det holder??
Jeg må ud og finde den mest seje gave, for jeg kan se, at det er det, der skal til…
Ingen kommentarer