Lidt af hvert

FOR & IMOD…

16/05/2006

Temperaturen er faldet betydeligt, regnen siler, himlen er grå, og DMI er ikke en opmuntrende side at besøge i dag!
Men som med så mange andre ting her i livet, ja så er der både plusser og minusser ved det knap så sommeragtige vejr…

GODT:
– Min have trænger til det
– Det er rigtigt godt for de 40 meter bøgehæk vi satte i aftes
– Jeg behøver ikke irriteres over, at jeg ikke har fået købt noget lækkert sommertøj endnu
– Jeg kan få strikket lidt
– Støvsugeren og støvkluden kan blive motioneret

KNAP SÅ GODT:
– Amanda skal starte den udendørs svømmesæson i dag
– Jeg kan ikke “forbrune”
– Gåturen med hunden er mindre tillokkende
– Pelargonierne får brune smattede blomster
– Vasketøjet må tørre inde

Jeg elsker sol og høje temperaturer, og kan næsten ikke klare, når vejret laver sådan et skift, som nu; når først de bare tæer er puttet i sandalerne og hynderne slæbt ud på terrassen, så skal det helst bare være sådan i 3-4 måneder!

I sidste uge snakkede Torben og jeg om, at det da næsten var en skam at rejse ud af skønne Danmark lige nu; men i dag ae’r jeg vores rejsebevis, om 7 dage sidder vi i hamrende sol med termometeret svirrende på omkring de 30 grader…

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Reply Mette 16/05/2006 at 16:20

    Det skal dig vel undt med en tur i varmen! I går måtte vi igen tænde op i brændeovnen. Vores gamle hus bliver koldt med det samme, når temperaturen ændrer sig. k.h. Mette

  • Reply Liselotte 16/05/2006 at 16:36

    Ja, der er koldt i dag, men haven trænger. Her er tørvejr og jeg har været udenfor, men det kræver mere tøj end for et par dage siden.

    Godt I snart skal ned i varmen 🙂

  • Reply Anne 16/05/2006 at 16:52

    Har lige været på hundeturen,mine hænder er nærmest blå, bbbrrrrr….
    Nu trækker jeg i varmere tøj, og cykler hen til friluftsbadet, jeg skal ha’ 4 af “mine” unger i vandet, Amanda bliver hjemme, hun skulle nødigt ende med mellemørerbetændelse her inden ferien!!

  • Reply strikkeforsker 16/05/2006 at 19:14

    God tur til varmen.
    Her er det 15C og øseplask regnvejr, suuuuuk. Men som dig tænker jeg på, at det er godt for mine nyplantede krydderurter…. Meeeeeeen desværre også for alt ukrudtet.

    BTW skulle du have tilsendt en kasse US-guf?

    Ulla

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.