TURKISH DELIGHT…

Hjemme igen, og hovedkulds på arbejde, ved nærmest ikke hvad der er op eller ned!
Vi har haft en vidunderlig ferie, både store og små, sol sol og sol, brune kroppe og batterier, der nu er fuldt opladede….

FERIENS GYSER:
Bliver 20 timer efter ankomst ringet op fra “instituttet”, hvor jeg har været til samtale, de kan ikke beslutte sig, det bliver mig eller én anden, og vi må nok til en samtale mere begge to!
Der havde været en del snakken frem og tilbage om, hvem af os, der passede bedst ind i den eksisterende gruppe; fagligt var vi lige kvalificerede, så det var det mere personlige, der ville blive tungen på vægtskålen.
Yrk….
Det giver koldsved, synes jeg, ville nu hellere “fældes” på manglende efteruddannelse eller sådan, men jeg vil da være mig, så godt som det nu er muligt under den form for pres, og så må jeg tage den derfra!

FERIENS GRINER:
Jeg får mig en lille morfar på værelset, hører puslen ved døren, og er sikker på, at det er Torben, der vil forstyrre min stille-alene-migselv-tid!
Jeg skynder mig op bag ved døren, klar til at springe brølende frem, når han træder ind.
Døren åbnes, og i et kort sekund tænker jeg, at nu er han da helt ude i hampen, sådan at trække sine blomstrede lange badeshorts op over hovedet!
Ups…
Der er IKKE Torben i forklædning, men en sød lille mama-türk, der vil gøre rent, og da jeg jo ikke kan blive stående der bag døren, så træder jeg frem.
Dog uden brøl, men alligevel hopper den meget søde dame nærmest op i favnen op sin kollega af skræk, dette får selvfølgelig den anden til at sætte i jordens højrste vræl, og så vræler den første også.
Og mig, ja jeg er lidt mere end bare almindelig rød i hovedet!

Jeg vender tilbage, når de 25 kg. vasketøj er sorteret og første maskine snurrende, der vil være billeder af smuglergods og gode souveniers…