Jeg går ærlig talt lidt kold, når sæsonerne skifter, bliver helt ør af alle de behov, livsnødvendigheder og ønsker pigerne pludselig har.
“Cykellygterne, hvor er de, og er der overhovedet batteri på??”
“Hvor er mine handsker, og den lyseblå hue??”
“Hvornår skal vi købe støvler??”
“Mine gummistøvler er altså utætte!!”
“Kan jeg godt få fløjsbukser igen i år??”
“Strikker du ikke et stribet halstørklæde, lyseblå og brunt??”
“Stoooooooop“, får jeg lyst til at skrige, lad mig dog selv lige opdage, at sensommeren er gået over i efterår, og at vi skal ha’ lys på, når vi cykler hjemmefra om morgenen!
Jeg fryser ikke fingrene, men hvis i gør, ja så ligger handskerne dæleme i de dertil indrettede kurve, hvor alle huerne også ligger, ja faktisk har i jo hver jeres kurv, og der er det i!
Er det ikke der, så er det nok fordi, at i har mistet det, jeg har i alle tilfælde ikke brugt hverken lyseblå eller stribet alfehue!
Støvler, jo i skal da ha’ støvler, men fryser i tæerne nu??
Udvalgte, ja udvalget er større nu, men måske finder vi noget alligevel.
Og jeg ved jo godt, at støvler ikke bare er støvler, og også at æblet ikke falder langt fra stammen, så det er selvfølgelig nogle ganske bestemte støvler til en ganske bestemt, og ublu, pris! Men skal det da for pokker være lige i dag??
Gummistøvler, selvfølgelig, det skal der til!
Fløjlsbukser? Alle dem jeg har mødt er meget tætsiddende og med broderede blomster, dem vil du vel ikke ha’?!
Måske ville det være knap så overvældende, hvis man uden at skele til prisen, bare kunne flå ned fra hylderne, fyre Dankortet igennem til det var rødglødende, og så bare slæbe alle fornødenhederne hjem?!
Det bilder jeg mig ind, men det hænger nok ikke helt sådan sammen; det at være mor/omsorgsperson/skaffedyr/behovsopfylder er vel overvældende og lettere trættende for os alle ind imellem…
3 Kommentarer
Hvad med: moar – har du set den anden vante?? Den med dankortet fór også igennem mit hovede den anden dag, da jeg så at nogen i Tyskland havde vundet 280 mill, bare drop lidt ovre hos os…Magnus har udbedt sig 10.530 kr til en PC og en fancy mobil. Så behøver vi heller ikke give ham lommepenge længe, mente han.
kh Linda
Det var dog nådigt af ham 😉
Mon ikke den anden vante forsvinder derhen, hvor også den anden sok er??
Uha ja, ting forsvinder, ting bliver umoderne, nye ting skal købes og helst i de helt rigtige mærker…noget der for den 13-årige i DEN grad er vigtigt i år…(desværre).