Gårsdagens lyse timer blev tilbragt i præstegården i Ranum, hvor Bente havde åbnet sine smukke stuer for 15 strikkende kvinder i alle aldre.
Jeg glædes altid over de nye bånd der knyttes, når man mødes om en passion, som man roligt kan kalde håndarbejdet hos den flok der samledes i går.
Vi er så forskellige som sort og hvidt, nogle er unge, andre knap så unge, vores familiekonstallationer, erhverv, livsbetingelser spænder vidt, og alligevel er der ægte interesse, samhørighed, glæde og masser af rummelighed…
Bentes gode veninder dukkede op med rester af sin nu lukkede Frk. Gudrun, og de rester, ja de var altså ikke til at stå for, så jeg havde noget mere garn med hjem end ud.
Alt garnet blev købt til “definerede” projekter, for opskrifter var der også blandt resterne, og jeg købte ind til en trøje til Laura, en lille cardigan til naboens Frederikke og et par pulsvarmere til mig selv i den skønneste dybe petrol.
Bentes arbejdsværelse gjorde stort indtryk på os alle, sjældent har jeg da set sådan et skatkammer for nørklere, det var helt fantastisk, hvis det var mit, ville jeg forpuppe mig derinde!
Jeg har kigget med nye øjne på vores eget arbejdsværelse her hjemme, her er også muligheder, men mon familiens øvrige medlemmer vil finde sig i at blive presset ud…
Bente havde svinget den store suppegryde og serverede en forrygende Hokkaidosuppe med lækkert rødbede-brød, og senere var der forkælelse med hjemmebagte pæretærter, kringle og de sprødeste ingefærsmåkager.
Kaffen fik jeg lov at brygge, det nød jeg, for det var i det hyggeligste selskab med præsten, der ikke lod sig skræmme af alle de kaglende kvinder, der havde belejret hans hus!
Jeg håber ikke, at det er sidste gang, jeg bliver inviteret til strik i præstegården…
3 Kommentarer
Din heldige kartoffel, at du har været med til sådan et dejligt arrangement. Nogle gange snærer de geografiske bånd, især når der inviteres til strik-ins og andre sammenkomster på den anden side af Bæltet.
Gad godt hvis du havde taget billeder af omtalte arbejdsværelse – bare for lige at give den en ekstra tand på misundelsesbarometret (på den gode måde).
kh
Sanne B.
Vær du bare misundelig uden billeder, Sanne, for den eventyrlige stemning og inspiration, der var at finde i det rum, det ville der ikke kunne tages billeder af!
Det lyder som en pragtfuld dag. Jeg bliver helt misundelig 🙂