Til pigernes store, mega-store, fortrydelse faldt jeg i går over en lille artikel i et gratisblad fra købmanden, og jeg har nu læst alle de ting op for dem, som de fra d.d. kan ordne her hjemme.
Jeg skal fra nu af kun sidde i sofaen med benene oppe og strikke og hygge mig!
Artikelens forfatter understreger at børnenes deltagelse og pligter giver dem masser af selvtillid, så det vil jeg da sørge for, at de skal få i rigelige mængder, de skal komme til at knokle, de to små forkælede…
Jeg er i virkeligheden meget meget dårlig til at få børnene til at gi’ en hånd, jeg snupper hellere lige opgaverne selv, det går hurtigere og så er jeg også fri for brok og suk.
Men ind imellem bliver det så alligevel for meget, og jeg hvæser og sprutter, og himler op om, at det sgu også er for dårligt, at sådan to store tøser bare efterlader uudpakkede sportstasker, tomme glas, sure sokker, Anders And blade, hårbørster, sko, madkasser, knækkede blyanter, negleklippere, cykelhjelme, smålegetøj, spil, fjernbetjeninger, fodbolde, hundesnore, fødselsdagsinvitationer spredt med rund hånd over de 190 kvm.
Vi har familiemøder, hvor vi snakker om opgaver og fordeling, vi snakker om, og alle bifalder, hvor vigtigt det er vi hjælper hinanden, så der bliver mere tid til at sidde sammen om spil og tegnerier, alle er så rørende enige om, at denne gang, der holder vi aftalerne.
Og det gør vi så, i sådan cirka 3-4 dage, og så er alt tilbage ved det gamle…
Men denne gang, der bider jeg mig fast som en terrier, for jeg kan se, at pigerne fatter budskabet i artiklen, og at de også fornemmer, at det faktisk er uendeligt lidt vi forlanger af dem, når de nu læser, hvad de i virkeligheden sagtens kan magte.
Ingen her i huset er under 10, men vi snupper alligevel lige nogle punkter med for de 8-9 årige, bare lige for at huske os selv på, at de kan og at til dels også skal:
selv tage en mad
ordne bordet efter måltiderne
lægge eget tøj til vask
gå tur med hunden
pakke taske til weekendtur
skifte sengetøj
lægge vasketøj sammen
ordne badeværelser
og sådan kunne jeg blive ved.
Eneste forhindring:
Mors utålmodighed og behov for at (over)forkæle!
Jeg må stå fast, holde ud og oprigtigt ønske det, og jeg gemmer altså lige artikelen henne i skuffen, så jeg kan ta’ en indhalering af den, når jeg igen er ved at falde i den store opvartnings-fælde…
11 Kommentarer
Måske artiklen sku’ være skærmbillede ??!?! Rigtig god søndag fra Svigerinden :o)
Da har jeg funnet veien til din koselige blogg, og tar med meg linken til min lille blogg.
Jeg håper vi ses snart igjen!
Måske man kunne rekvirere en kopi af den artikel, for jeg har sørme en heroppe, som kunne have godt af at læse den! 😉
Way to go Anne!!!! Jeg bakker 100% op og vil strax sætte husets 6-årige og 9-årige i sving. Jeg har det ellers lige som dig: det er nemmere at gøre det hele selv. Men nu skal det være SLUT! Tak for inspirationen ;o)
/Tris
Det der med pligter,anvar for hjemmet fungerer..Ja,den er faktisk svær.Børn skal deltage-det synes jeg er vigtigt,men jeg havde som barn SÅ mange pligter og meget ansvar,at jeg meget bevidst besluttede,at mine børn ikke skulle have det..Men lidt mere skulle de måske ha haft ! ..Eller,på den anden side,de hjælper når man spørger..Men på den anden side..Ja det er vel noget man som familie skal være yderst bevidst omkring og finde sine egne løsninger..Men vi må ALDRIG behandle vores børn som konger-alle må og skal deltage.Tak for din hilsen! Miri
Jeg vil også gerne have den til min 18-årige! 😉
hmmmm ja jeg er også en af de der curlingmødre, som fejer vejen for deres børn, så den bliver nem og glat at gå. Og som du hidser jeg mig op en gang imellem, men de kan godt, det er jo bare nemmere, når mor gør tingene.Af og til skriver jeg sedler og tager på arbejde, og så er tingene gjort, når jeg kommer hjem.
Der skal komme kopier til de der ønsker, ja det er jo nok mest mødrene 😉
Miri, jeg er bestemt ikke tilhænger af at forlange alt for meget af børnene, det kan jeg også godt se, at du ved, men jeg møder jo mange mange børn hver eneste dag, og gyser over, hvor lidt de egentlig ved, når det kommer til huslige gøremål.
Mange af dem er deciderede analfabeter på det område, og sådan nogle krapyler skal der altså ikke sendes ud i verden her hjemme fra.
Vi prøver at finde en balance, og bevares, de smøler sig som reglen også igennem de opstillede krav, men ikke uden fnys og skulende øjne, og det vil jeg gerne ud over, så de tog deres rimelige del af slæbet.
Langt den overvejende del af tiden behandles de som Prinsesse 1 og 2, og det er også fint nok.
For og imod, der er mange overvejelser…
Rasmus hjælper med at dække bord, tage af bordet, tømme og fylde opvaskemaskine og så er han rigtig god til at bruge håndstøvsugeren. Og han er kun 20 måneder 🙂
Men da jeg godt er klar over at hans lyst til at være hjælpsom vil svinde med alderen, vil jeg meget gerne have en kopi af den artikel.
Jeg har helt klart planer om at han skal lave noget, men han er jo ikke min slave. Han vil dog ikke tage skade af at lære bare lidt mere om husligt arbejde end hans far har!!
Knus Britta
Den artikel kunne jeg også godt bruge en kopi af – har 2 som ikke vil tage skade af at læse den!
Åh, så genkendeligt !
Mit “trick” er at appelere til at vi er en familie, og en familie hjælper hinanden – jeg VIL ikke aflønne mine børn for at hjælpe til – bryder mig ikke om den der “noget for noget mentalitet” inden for hjemmets fire vægge.
Børnene kan godt se det rimelige – tager sig sammen en gang i mellem – men de skal godt nok VÆLDIG hyppigt mindes om at hjælpe til !! Og jeg når skam også til det punkt, hvor der må snerres af dem.