Jeg trisser stille omkring i dag, nyder at dagen er fri for aftaler, og at jeg kan sidde med te, blade, strikketøj og bare være.
Alt husligt er klaret, Laura bager fastalavnsboller, Amanda er ude hos en kammerat og Torben pusler udenfor, jeg sidder her og føler mig så rig på hygge og stille familieliv.
Jeg er lidt træt ovenpå gårsdagens strabadser, var på fødderne fra 06 til 03, det er mange timer for en halvgammel kone, som mig!
Jeg fik serveret en masse dejlig mad for min kollega og alle hendes gæster, og da det var klaret, kørte jeg ved midnatstid til Nr.Vium i Vestjylland for at være med til at slukke og lukke et vældigt bryllupsgilde.
Der blev snakket og danset lystigt, Torbens store flok af fætre og kusiner forstår at sætte gang i en fest, gang i den, der hvirvles rundt på dansegulvet.
Jeg hvirvlede nu ikke så meget, jeg trængte mere til at sidde ned og sludre, jeg havde suset det der skulle suse inden jeg kom, men det var en rigtig hyggelig afslutning på dagen, og såmænd også hyggeligt at køre en opløftet og meget snakkende mand hjem.
Om lidt er weekenden forbi, den har været god, men travl; næste gang vi rammer fredag, så er kalenderen heldigvis tom, sådan da…
6 Kommentarer
Hej Anne
Det lyder til, at fridagen er fortjent, selvom vi savnede dig inde på biblioteket:) Kan du egentlig holde fri en hel weekend?
Husk at der også er nogen, som skal være god ved dig, der er sikkert optjent en del tjenester i din omgangskreds, jeg håber de husker dig
God søndag
Ja, jeg imponeres stadig over deres energi og tempo :o) Men hyggeligt er det !! En skam du ikke nåede alle de hjemmelavede is…. mums det var godt!! Fortsat god søndagaften. Kh svigerinden, hvis trommehinder stadig blafrer.
Du har da også fortjent et hvil!
KH Miri
Åh Anne; du er så flittig til at poste indlæg, at man lynhurtigt kommer bagud….
Håber du får dig en hyggelig “trissedag” – det kan man virkelig trænge til.
KH Tina
Undskyld….jeg troede ikke lige, der skete noget, så jeg baskede til “enter” igen. Måske jeg skulle arbejde lidt med den (u)tålmodighed…”Now I will do this only once” (sagt med “Allo Allo”-accent)
KH igen
For et koselig bilde av et bord med masse stillhet og kos på. Der skulle jeg nok ha sittet også!
Så flott av deg å stelle istand til kalas, og at det ble vellykket.
Så dumt at du ikke hadde mere garn igjen i riktig farge…..jeg hadde også bannet der, altså!!!!