Jeg ville i går købe en strikkeopskrift i USA, sådan en “betale-og-print” en, men det var vanskeligt for mig at komme til at oprette mig som kunde, og faktisk var jeg tæt på at opgive, det var jo bare en opskrift, og jeg var ikke så forelsket, at den ikke kunne undværes.
Men jeg sad nu alligevel og blev lettere irriteret, for når man skulle oprette sig som kunde, så skulle man udfylde to forskellige skemaer, en til “Billing” og en til “Shipping”.
Billing-skemaet kom først, og jeg fyldte det ud, valgte Denmark som land, det gik uden problemer.
Men da jeg så skulle til at fylde det næste skema ud, så kunne man kun vælge mellem Canada og USA, what??!!
Jeg prøvede flere gange, og blev mere og mere irriteret, og endte med at sende en mail til firmaet, hvor jeg beklagede min nød.
Der kom hurtigt svar tilbage, en sød mail med en forklaring om, at de desværre ikke længere sendte varer over Atlanten, det var de holdt op med, da fragtpriserne var steget voldsomt for et par år siden.
Jeg sendte endnu en lille mail, hvor jeg skrev, at jeg jo faktisk slet ikke skulle ha’ en fysisk pakke, men bare en mail, og så kunne det vel ikke være et problem.
Pling, sagde mailboxen 2 minutter senere, og der var igen det sødeste svar med undskyldninger for det lidt knudrede system, og de kunne da godt se, at jeg jo ikke skulle ha’ en pakke, men jeg måtte stadig udfylde skemaet med en amerikansk adresse, i princippet en hvilken som helst addresse…
Her bagefter har jeg tænkt en del over, hvorfor jeg mon valgte navnet Bobby Brown, da jeg søgte på noget, der ligner De gule Sider, hvorfor???
Jeg skulle jo bare bruge et navn og en virkelig adresse, for at alle zip-codes og sådan kunne udfyldes rigtigt, hvorfor finken blev det så lige det navn jeg tastede ind???
Jeg ved det ikke, men Bobby’er var der mange af, jeg valgte den første den bedste, og tastede adresse og så videre ind, og mindre end et kvarter efter lå der en mail med en stak filer i, så skidtet virkede da i alle tilfælde, selv om jeg pludselig var tvekønnet.
Så næsten gang Frank Zappa synger, så stemmer jeg i
“Hey there people, I’m Bobby Brown, they say I’m the cutest boy in town!”…
2 Kommentarer
Når du nu havde frit slag på alle hylderne – så kunne du da ha valgt en diva af en art – men de har jo nok hemmelig adresse sådan nogle..
ja, computere og systemer er “dumme” … så må vi mennesker jo snyde dem for at opnå noget. Tak for vores hjerne !
Var det ikke også dig, der på et tidspunkt sloges med et tilbud om net-musik valgt efter genre ? Det viste sig også efter nogle minutters nydelse for ørene, at man skulle oprette en fake-adresse i usa for at få lov til at lytte mere …. dengang turde jeg ikke “snyde”, men det kan man måske roligt gøre ….
kh Dorte
hm … lige nu skal jeg også udtænke en måde at snyde computeren på – den vil ikke acceptere min dottelot-blogger-identitet, så jeg må logge på som anonym