Engang, når jeg er lidt mere grå i toppen end nu og når huset måske genlyder af børnebørns stemmer, så kan jeg gå i haven og hente en Magnolie-gren ind til påske, for nu står der en busk derude, et fint eksemplar af en Soulangeana , 170 cm. højt allerede, det skal nok blive til noget.
Jeg elsker disse første dage i haven, hvor møblerne slæbes frem fra vinterhi’et, bedene trimmes med saks og rive, og kanterne skæres skarpe og lige.
Jeg nyder de første kopper kaffe i solen med skitsebogen på skødet og fornemmelser og drømme indeni, Torben sukker lidt og tænder en ekstra Kings, når konen igen laver lister og remser nyanskaffelser op.Vi er først lige kommet ind, mørket blev for tæt, og sidder nu med brændende kinder og tørre læber, det har været en dejlig dag derude, og jeg fik en Magnolie i jorden…
8 Kommentarer
Tillykke – det ser rigtig fint ud.
Magnolien kommer du ikke til at fortryde. Den er saa utrolig smuk med blomster – og ogsaa ganske elegant med blade. Tillykke med den.
Tillykke med din fine magnolia… den bliver smuk og dejlig og vil give dig mange smil og glade stunder!!!
Gratulerer med magnolia! Håper eg får planta meg eit magnoliatre ein vakker dag eg også, dei er berre så fantastisk fine! 🙂
Sådan! Der var ikke langt fra tanke til handling 🙂 Tillykke med dit smukke træ.
Tak skal i ha’!
Jeg glædede mig helt til at ud i haven denne morgen, glædede mig til at gå en runde i en dugvåd have MED en magnolie 🙂
Jeg drømmer tit om at ha’ en gammel opvokset have, men på den anden side, så er det jo også rigtigt sjovt selv at forme og bestemme fra den bare bund…
Den bliver du glad for.
Vi plantede vores sidste år, og allerede der blomstrede den med mange blomster, et rigtig smukt syn at vågne op til. :o)
Bare du har husket at knalde dejlig sur jord ned i á hul;)
Kan man andet end ææælske magnolie!