Livet løber fra mig lige nu, ikke sådan det store forkromede liv, men det hyggelige lille hverdagsliv med op og ned og ud og ind.
Jeg har alt for mange jern i ilden, nogle har været selvvalgte, men rigtigt meget er opgaver andre på en eller anden måde har fået placeret hos mig, og hvor jeg ikke har nået at sige fra, før det var for sent.
Jeg spæner rundt fra det ene møde til det andet, møder der kræver skarphed og lynhurtig reflektion, møder der handler om trængte børn videre liv, og møder der handler om pædagogiske muligheder, eller i virkeligheden måske umuligheder…
Jeg kan ikke få døgnets timerne til at slå til, og vågner hver morgen op til hængepartier, der kræver ekstra opmærksomhed, det er tærer og giver dårlig samvittighed.
Jeg har blogget i næsten halvandet år nu, og har gjort det med glæde, jeg nyder det, og har fået afløb for mangt og meget igennem skriverierne.
Jeg nyder den kontakt bloggeriet har været et springbræt for, glædes over de mennesker, det har bragt ind i mit liv, og frydes over, at de ting, der er blevet taget hul på.
Jeg nyder alle de søde og skægge kommentarer, og kigger tit på alle de søde ting folk tog sig tid til at skrive til mig under Blogtjek07.
Bloggen stiller skarpt på noget, og tager fokus fra andet, der er plads til alvor, lethed, leg og hjertekvaler, jeg vil meget nødigt undvære skriveriet.
Men lige nu, i de sidste uger, der har bloggeriet været en lille belastning; jeg har haft dårlig samvittighed, fordi jeg ikke har følt, at bloggen er blevet “passet”, jeg er nærmest blevet lidt stresset over, at jeg kun har fået skrevet lidt, og at mange af skriverierne har været sådan la-la.
Det er noget fis, er det, for jeg skal jo ikke skrive, ingen forlanger det, og jeg kunne bare lade vær’.
Ingen kan vel heller stille krav til indholdet, eller mangel på samme, er de utilfredse, kan de jo lade være med at vende her omkring!
Ja ja, alle de ting, dem lister jeg oppe inde i mit hoved, men hva’ pokker hjælper det, når jeg så alligevel tænker:
“Arj, jeg burde altså også….”
Det er ikke fordi, at der mangler emner eller oplevelser, men der mangler tid og ro!!
Jeg må ud og tilbageerobre noget af det, jeg har ladet andre stjæle, jeg må ha’ sjælen med, og indtil da, der bliver der ret stille her.
Et lille pip om en pakket kuffert og et Ciao bliver det måske til.
Måske…
16 Kommentarer
Kære Anne
Ja jeg skriver kære, selvom vi kun har mødtes et par gange – på et strikkekursus i Fredericia med Vivian Høxbro og på strikkefestival. Men lyt til en der har været, hvor du er nu:
Slet sætningen – arj jeg burde også!!!!!! – Den er vejen til afgrunden. Øv dig i det små med at sige nej, tag en dag af gangen og lad være med at have dårlig samvittighed. Lyt til DIG og hvad DU har lyst og overskud til.
Jeg følger din blog tæt. Du skriver så godt, men jeg håber du giver dig selv lov til at lade den flyde lidt og så vende tilbage når du har overskud igen og ikke er så stresset…
Pøj Pøj med at sige fra – der er kun DIG til at gøre det. Det er svært de første par gange, men det kan læres…
Kærlige tanker
Connie
Burde er et grimt ord, som slet ikke hører hjemme i det danske sprog. Kære Anne, jeg læser med glæde din blog ,den gør mig i godt humør og sådan skulle det jo også gerne være med dig.
Nyd din velfortjente ferie og øv dig i at sige nej til nogle af de ting, du i virkeligheden ikke har lyst til
Du er mig til stor inspiration i min hverdag der også er fyldt – alt for fyldt til tider… det giver ro at vide at der også er andre der har det sådan.. jeg ville nødig undvære dig og din blog i mit liv… sådan er det
Jeg bilder mig ind, at vide næsten præcis, hvordan du har det.
Jeg har selv meldt time out, men ved også, at jeg kommer igen.
Jeg er glad for, at du i sin tid opfordrede mig til, at få egen blog. Du og din blog er for mig det samme, som mega inspiration og opmuntring og det selvom vi ikke “kender” hinanden udenfor Blogland.
Jeg er sikker på, at en tur til det italienske paradis vil gøre underværker. Du kommer stærkt igen, men husk det skal være på dine præmisser.
Jeg sender dig en gigantisk cyberkrammer 🙂 og snakkes vi ikke ved inden, så rigtig god ferie!!
Kære Anne.
De andre har jo allerede skrevet det med “bør”, osv., – så jeg vil bare tilføje, – nyd nu din velfortjænte ferie, – og pas på dig…:o)
K.h.Susanne.
Kære Anne
Rigtig god ferie. Jeg vil savne dine kloge, sjove og inspirerende skriverier, men det vigtigste er, at DU tager dig tid til at blive klar igen.
Ha´det godt og pas på dig selv!
Hilsner, Lise
pas på, Anne! ja, jeg har vel passende “skældt dig ud” for et par dage siden. de sidste dage har hos mig været lige sådan som du beskriver. men jeg bliver ved at kæmpe for at lære det, håber bare det ikke tager alt for lang tid. skal forresten også ud at rejse på fredag. först på job-konference et par dage, men efterfölgende tager vi to dages ferie, bare os to, min mand og jeg. jeg glæder mig vildt. nyd din ferie.
kh.fra Island
Frida
God ferie, Anne! Du skylder ikke nogen nogetsomhelst – vi er lige her – også selvom der måtte gå langt imellem!!
Knus,
Britt
De andre har skrevet alle de gode, humoristiske, funderende, inspirerende osv. oplevelser der er, ved at følge med i din blog.
Så hermed et velment råd om at nyde ferien og lade rigtig op igen.
Ovenover skyerne skinner solen altid….. Vi skal bare lige derop og trække frisk luft ind imellem 🙂
Kh Githa
Kære Anne.
Man kan ikke være 100% , altid og alle vegne. Lyt til dig selv!
Du giver og giver og giver..
Din blog er en jeg altid må inden om, .
Pas på dig selv.
KH Miri
Anne, man skal blogge af lyst, ikke af pligt engang imellem er der bare ikke overskud til det. Nyd ferien og glem computeren derhjemme. 🙂
Kære Anne
Kloge og rigtige ord er allerede blevet skrevet her, men jeg vil føje lidt til: Pas på dig selv!
Og tro ikke at vi kræver noget, nej, tværtimod er vi lykkelige over det vi får. Men det må ikke være på bekostning af sjælefred.
Hav en rigtig god ferie. Glem stressen og nyd forhåbentlig roen i sjælen. Prøv i det mindste at finde den, det gør nemlig så godt.
Jeg sier som de andre her…..vi er her hele tiden vi, og du MÅ ikke skrive innlegg hver dag!!!
Men jeg kjenner til det, jeg også. Man blir ligsom litt avhengig av denne bloggverdenen.
Jeg tror det sannerlig er på tide du drar på den ferien!!
God tur!
Uh, hvor jeg kender det du skriver Anne….. En blogpause må der til engang imellem! Det skal være for sjov og hygge det her bloggeri. Når det bliver en ufrivillig tidsrøver og en belastning, så MÅ der pause til. Det er straks værre/mere svært at sætte resten af livet på stand-by…….. SUK. Håber du får en rigtig dejlig og afslappende ferie.
Det er ok at lade det hele flyde og få samlet energi .. derudover er der jo heller ingen der kræver lange blog-indlæg dagligt da vi alle har andre ting der skal passe ind også ;o)
Må du vende afslappet og fyldt med energi tilbage fra din ferie .. NYD DET !!
Mette ny blogger
Det er vist godt at Italien skal have dig på visit.
Det lyder til at du trænger til en velfortjent pause både fra din travle hverdag og din hyggelige blog.
Håber du og familien får hygget igennem.