Lidt af hvert

MØG-MIS…

12/06/2007

Aja-katten drikker allerhelst af friske vandpytter eller dryp fra haveslangen, til nøds bruges et nyudskyllet toilet eller et efterladt vandglas på spisebordet.

Hun har dog også en svaghed for blomstervand, og en eller anden dag kommer det til at koste hende pelsen, for ve hende, hvis hun smadrer en af yndlings-vaserne!

Alle vaserne har været væltet, men endnu er ingen endt på det hårde stengulv, 7 – 9 – 13…

Vaserne intakte, katten ligeså, værre ser det ud med noget af det, der tilfældigvis også opholder sig på bordet, når Aja er tørstig.

I dag var det en lille havetegning og et handy rosenleksikon, der blev gennemblødte; tegningen er opløst til smulder, bogen kommer til at leve resten af sit liv i lettere bølget udgave…

You Might Also Like

2 Kommentarer

  • Reply anne (den anden af slagsen) 12/06/2007 at 17:18

    rigtig meget Møg-Mis. I min kattebog står der at katte bevæger sig rundt med ynde, vil du låne den og læse afsnittet højt for Aja?

  • Reply HANNE 12/06/2007 at 22:41

    Den har vist snart brugt de ni liv, hva!!

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.