Amanda er hyper hypermobil, nogle af hendes led ryger ud af “fatningen” for et godt, eller rettere ondt, ord.
Fingrene går af led, når hun skærer i sin mad, hoften smutter, når hun sætter af til et spring, og løber hun og fjoller med en fodbold, så er der bylde-ømme ankler de næste 2-3 dage.
Vi har snakket med den ene og den anden slags læge, fysioterapeuter og andet godtfolk, men ingen kan vise os vejen til et godt og aktivt hverdagsliv for Amanda.
De er der imod meget gode til at liste forbud op, dog er de ikke altid enige om, hvad der egentlig er godt for hende, den ene siger svøm dig stærk, den anden siger, at svømning er dårligt, what to do…
I dag var det så skulderen der stod for tur, et højdespring med fald på den store bløde madras endte med gråd og smerte, og vi måtte en tur til lægen.
Skulderen faldt heldigvis på plads uden den store ballade, men nu har hun ondt og er træt og trist.
Det er så hæmmende for den glade pige, der gerne vil suse omkring og lave badutspring, som gerne vil lege vilde lege og tumle med de andre, men det sætter altså sine begrænsninger, når et venskabligt puf sender led ud i akavede stillinger.
Vi håber, at hun med tiden og med målrettet træning bliver mere stabilt, men lige nu er det godt nok øv, specielt for Amanda, men det gør nu også ondt inde i forældrene…
Ingen kommentarer