For første gang i umindelige tider har det været til at være i haven ved aftentide, det har været mildt og vinden har nået at lægge sig fuldstændigt.
Jeg var trukket i havetøjet, klar med saks og spand, der er meget der ude, der trænger til at blive nippet, nusset og friseret, regnen og blæsten har været hård ved både roser og pelargonier, men jeg nåede intet, gode naboer dukkede op, og kaffe og øl på terrassen var vigtigere end blomster-puslerier.
Jeg satser på havevejr i morgen, jeg længes efter jord under neglene …
1 kommentar
Sikke en smuk aftenhimmel, du der har fanget…og en hyggelig sommeraften har det vist været. Dem ku’ vi godt bruge nogle flere af!