For et par uger siden så jeg det smukkest tørklæde på en blog, feminint og fjerlet så det ud med små “knopper” spredt med rund hånd på den nederste del.
Allernederst var der strikket en bort af et helt tyndt garn, måske noget kid mohair, i en anden tone end resten af tørklædet.
Det var så fint, det tørklæde, og selvfølgelig må jeg, tørklæd-o-manen, også eje sådan et…
Linket til siden troede jeg lå i mine foretrukne, det gør det ikke, men jeg husker tydeligt (tror jeg) hvordan det så ud; min udgave bliver ikke helt så femi, jeg kan godt li’ tingene en smule mere “grove”, det skal jo også passe til fruen her.
Jeg har fået Hanne til at strikke et laaaaaang glat stykke i Duo på strikkemaskinen, og jeg sidder nu og bakser med at få en masse små glaspoletter sat fast med elastik, det er møgkedeligt, men resultatet bliver forhåbentligt supergodt.
Senere på dagen, når der kommer nogen hjem der kan holde øje med influenzasyge feberhede Laura, den stakkel, så vil jeg forbi en garnbutik, der kan forsyne mig med spindelvævsgarn til at strikke borter af, det er en smuk kontrast til det kompakte midterstykke.
Hvis nogen har linket til det rigtige tørklæde, så vil jeg gerne ha’ det, det kunne være meget skægt at se, om jeg husker helt forkert…
9 Kommentarer
Kære Anne.
Tillykke med dit nye “hjem”. Det ser vel nok fint ud:-)
Det må være dette link du mener: http://coloursknits.blogspot.com/
Kh.
Marie-Louise
Det var da lige præcis det, Marie-Louise, tak for hjælpen.
Mon ikke nok jeg kan få lavet noget, der kommer derhen ad…
Og så er det for øvrigt rigtigt dejligt, at du har fået gang i bloggen igen, jeg har savnet dig 🙂
Det er da en pudsig ide, med de dersens dippedutter…glæder mig til at se det færdige resultat!
(Apropos færdig…mangler kun afslutningen af min opgave!!) 🙂
Det var dejligt at kunne hjælpe:-) Det var helt svært at komme i sving med bloggen igen, men nu skal der nok snart komme godt gang i skriveriet igen, tak. Det bliver spændende at se dit tørklæde 🙂
Naaaaj har du snydt med strikkemaskine. Bare det var mig. Jeg er nemlig igang også efter at have set det smukke/sjove tørklæde. Men kender ingen med strikkemaskine, så jeg håndstrikker – GAB.
Kunne det være dette link du søger : http://castadrift.blogspot.com/2006/05/shibori-scarf-tutorial.html
Tillykke med din nye fine hjemmeside
Mind mig om at jeg en anden gang skal se kommentarer igennem før jeg giver mig til at lede efter links ;):D
Det er et fedt tørklæde og jeg har også foreeeelsket mig vildt i det! Men jeg er mere til det lette udseende 🙂
Må jeg spørge hvor langt/bredt stykke du strikkede, og hvor langt det var efter en tur i vaskemaskinen?
Johanna, der er strikket med 80 masker på p.3, og jeg vil tro, at stykket var 175 før filtning.
Nu er det ca. 20 cm. bredt og 120 langt.
Hvis jeg skal lave flere, og det tror jeg jeg skal, så skal de være mindst 250 før filtning, jeg synes, tørklædet er for kort i forhold til den tætte struktur, hvis du forstår?!
Hop du bare ud i det, det er så sindsygt flot…
Tak for dit svar. Det må jeg prøve når mit garn engang når frem. (bestilt forrige fredag).. øvøv.. Men så kan jeg glæde mig over det når det dukker op.
Var med i sønnikes projekt i går (halstørklæde til bamsen), også i ren uld og det hele. Havde 20 masker på pind 3 og strikkede 1 meter. Det er krøbet i længden og er nu 60 cm. Men i bredden er der næsten intet sket, selv om det har været to gange i maskinen.. hah.. jeg må forsøge mig igen. For hyggeligt er det. 🙂