Det lille halssvøb er strikket færdigt, og jeg har lige skyllet det op i et par dråber af den tube Soak, der også var med i pakken fra Ann.
Inden længe er det tørt og parat til at få monteret i fine knapper, 3 knaphuller har jeg lavet, det håber jeg er passende, for det ville ha’ været for tungt for det lette garn at skulle bære af taks-skiverne.
Jeg fornemmer, at mit lille forsøge med at kombinere de canadiske ting ender ganske godt…
Da tørklædet røg af pindene, måtte der selvfølgelig lidt nyt til!
Mette flashede sine EZ luffer i sidste uge, og jeg blev straks fyr og flamme, og for hen i skuffen for at lure efter et par nøgler Noro, men der var ikke noget, der lige passede til det projekt, syntes jeg, ærgerligt når man nu lige havde fået lyst til at strikke nogle, der lignede.
Jeg var på Ravelry for at kigge på alle de smukke eksemplarer, der var lagt op der, og det ene par var skønnere end det andet, og der var også kun lovord at læse om selve opskriften.
I går røg Liselotte så på Noro-luffe-strikkeriet, og jeg blev mindet om, at det jo var de der, jeg gerne lige ville strikke – nu – og heldigvis kom jeg i tanke om, at jeg jo havde noget garn, der ville være super til projektet, nemlig noget af det smukke garn, som i foråret var en del af en byttehandel med Malle.
Så nu strikker jeg altså også luffer, første handske er på vej igennem sin anden opstrikning, jeg var nemlig så ivrig, at jeg ikke fik læst, at der kun var ind- og udtagninger på hver anden pind…
14 Kommentarer
Ser meget fint ud din halsklud!
De EZ luffer har jeg også skulet en del til. Så enkle og fine. Er så absolut på listen.
KH Britt
Hvor er det flot med det farvespil i det skønne mønster.
Hej..
Superfine luffer.
Kan du fortælle mig hvor jeg finder opskriften??
Dorthe
LÆKKERT garn – er vild med farverne. Lufferne bliver du med garanti glad for, de er så simple og SÅ geniale.
Din halsting bliver fin Anne. Laver du den, så den sidder til? Jeg så en fin halsting ude Vest på, som snart skal på pindene, det er rart med små projekter 🙂
Vanterne er du sikkert færdige med, men vent med tommelen og det klippen hul, til du har været forbi og set en anden måde (man klipper altså ikke i Noro garn) 🙂
Den er blevet ret god, Britt, og jeg glæder mig til at få syet knapper i, så jeg kan se om den nu også sidder godt!
Men jeg er røget i mit sædvanlige manglende-tråd-dilemma 🙁
Og lufferne, ja de er færdige før vi får set os om, lynprojekt…
Ulla, jeg er nødt til også at prøve det i ensfarvet shetland, det er et virkeligt skønt bølgende bladmønster 🙂
Dorthe, opskriften på lufferne er fra Elizabeth Zimmermanns “”Knitters Almanac”, en kedeligt udseende bog, men fuld af guld.
Jeg er så glad for det garn, som Ann sendte mig, og der er stadig mere tilbage, Mette, så jeg skal finde på et lille projekt mere.
Og jeg kan allerede mærke, at lufferne bliver et hit, der ikke kun vil blive “sunget” en gang denne vinter…
Den sidder ikke sådan kvæle-stramt om halsen, Hanne, men bliver forhåbentlig ikke for slasket, må vente med det endelige resultat til knapperne er i.
Og man må gerne klippe i Noro, hvis det er det man er nødt til at prøve, fordi man godt ved, hvordan man laver tommel på den anden måde.
Og så er dette her for øvrigt slet ikke Noro 😉
Du er for modig 🙂
….hvad er det med dig og sytråd???? Hvilke farver mangler du??? Du må have knappetøjet med herud i sytrådshelvedet 🙂
Ej, NU sender jeg altså et udvalg til dig, pr. snailmail, Anne – det går virkelig ikke med alle dine knappe hængepartier…
KH Susanne V
Jeg må til Fjølner og købe et udvalg, Hanne, men det er jo ikke hver dag at jeg sådan kommer til byen 😉
Altså Susanne, det er ikke knapper jeg mangler, svigermor har været på raid for mig, nu er det tråd i de rigtige farver, men det bliver der gjort noget ved inden længe.
Men tak ellers for dine søde intentioner 🙂
Anne – det véd jeg og dermed sendes der altså et lille nært udvalg af farvet tråd til dig – med posten! I dag… Kh Susanne V
Hej Anne,
hvis jeg ikke kan finde traad der passer til mine strikkede arbejder splitter jeg ofte garnet og bruger det til at sy knapper paa. Bare en ide!! Moensteret passer flot til garnet.
Ann i Vancouver
Uhm, de ser fine ud, vanterne. Det garn har jeg længe ønsket, at man kunne købe uden at skulle betale $16 i porto og told oveni hatten… 🙂
Åh, det var sødt af dig, Susanne, hold fast, hvor skal jeg sy knapper i 🙂
Ja, Ann, synes du ikke at det var et godt mønster til det lækre garn?!
Det trick med garnet, det kender jeg godt, men jeg synes det bliver lidt “bumlet”, også selv om man splitter garnet.
Og til dine smukke knapper, der skal det være det bedste, og jeg venter gerne på den rigtige farve tråd…
Ja, det er jo det med al den fragt og told, Birgitte, det er ikke så godt for os, der længes efter noget fra det store udland.
Jeg vil dog sige, at garnet føles lidt acryl-agtigt og også splitter lidt, men ikke sådan at det ikke er godt, bestemt ikke!
Du må ha’ gang i en byttehandel, det er så skønt 🙂
Hejsa.
Kan du sige mig hvor jeg finder mønstret til de skønne luffer??
Mange hilsner fra Lotte, Hirtshals