Vi koger sirup til store dampende kopper Chai, det sender eksotiske dufte ud i hele huset og lukker man øjnene, kunne man måske et kort øjeblik forledes til at tro, at man stod på et indiske marked.
I gryden putrer grønne kardemommekapsler, nelliker, stjerneanis og kanelstænger sammen med teblade og muscovado, og om lidt, når det har fået lov at trække sig stærkt og aromatisk, så skal det blandes med kogende mælk, half-and-half.
Duftene og forventningens glæde bringer solskin på en kold og grå dag…
7 Kommentarer
Anne! Du frister!
Da jeg var i Indien bestilte jeg nogengange en hel kande – til stor undren, man plejer at tage en lille kop (helst brændt, men uglaseret ler, der smadres bagefter) som opstrammer – men det smagte bare så skønt…
I togene får man temandens opmærksomhed ved at kalde: “ksss ksss” (som vi ville kalde på en kat) – det er den eneste lyd der går igennem al larmen. Kommer helt til at savne – især når jeg kigger ud af vinduet 😉
må hellere sætte vand over!
Så er det lige at jeg sidder her og føler mig ret uvidende, trods det at jeg har været thedrikker i mange mange år! 😉
Jeg anede ikke at man kunne/gjorde sådan 🙂 men hold OP hvor lyder det lækkert!
Findes der “the-opskriftsbøger” ? 😉
Lyder lækkert!!
Åhhhh ja det er da det man skal drikke i kulden. Måske imens jeg laver de sidste forberedelser til vores rejse mod øst, at man skulle drikke dejlig varm Chai og spise julens sidste kryderet småkager, glemme den våde kolde 2. januar og bare nyde at om 3 dage er der 365 foran uden skyggen af arbejde….
Tak fordi du fristede
Hvor pudsigt… Jeg har lige lavet en kande chai og skal lige til at nyde det første glas. Kunne man lokke lidt “opskrift” ud af dig, for at koge den selv, ville være ren luksus.
Dorte
Fra nu af vil Chai herhjemme hedde Kss Kss, Mette, det vil pigerne kunne more sig over at sidde og sige til deres mor, der brygger! Hyggelig historie, du der fortæller, det er dejligt at få flere indre billeder på
Tina, der findes helt sikkert bøger, men lige om lidt vil du også kunne finde en opskrift her på siden 🙂
Lækkert er ikke ordet, Gitte, vi bæller den ene kop efter den anden, også selvom en enkelt burde være rigeligt med den intense smag!
Det bliver så dejligt for dig, ja jer alle, Anne, det må fejres med en krydret kop.
Der skal nok komme en “how-to”, Dorte 😉
uhm… det var lige det jeg havde lyst til. Sidder/ligger her og er små sløj og kan ikke finde ud af, hvad det er jeg har lyst til, lige indtil jeg dumpede forbi hos dig og straks kunne mærke den varme krydrede duft. Nu skal jeg i køkkenet, jeg plejer dog at tilsætte et par skiver ingefær i stedet for stjerneanis, måske man skulle prøve begge dele…