Bagværk, Lækkerier, Mad

SUPPE-BRØD…

14/01/2008

Ostebrød…
Kartoffelsuppe…
Ostebrødet til suppen fik åbenbart mundvandet til at løbe hos andre end mig, og jeg ville da hjertens gerne dele en opskrift med jer, hvis der altså havde været én.

Brødet blev bagt sådan “ud af hovedet”, jeg kigge på melhylden i viktualierummet og derefter i køleskabet, og det der fristede, det kom med i røremaskinen.

Men lidt på slump kan det vel blive:

5 dl. vand

2 spsk. olie

1 spsk. Maldon (bruger du andet salt, så skær meget ned på mængden)

15. g gær, hvis du har tid at vente på lang hævning, ellers det dobbelte.

3 spsk finsnittet purløg

4 fed knust hvidløg

1 nævefuld små Gouda-tern

Mel indtil dejen har rette konsistens, gerne let klistret.

Brug det mel, du har hang til, groft, hvidt, spelt, emmer, what ever, jeg brugte emmer og durum og så et par håndfulde almindeligt hvedemel for at gøre skidtet bare en anelse luftigt.

Nærmere kommer det altså ikke på en opskrift, men mon ikke også det skulle kunne bruges.

Bliver du alligevel i tvivl om, hvor meget mel sådan en halv liter vand kan trække, så slå op i en almindelig bagebog under gærbrød, og se hvor meget, der er brugt der. Og brug hellere for lidt end for meget!

Suppen og brødet er spist, det gjorde godt i de vinterkolde kroppe, der havde været i byen for at bytte de sidste gaver, og for at anskaffe den passer, der på ingen måde først kunne købes i morgen.

Madpakkernesmøreriet kalder, og jeg tror, at en skive af ostebrødet vil være rigtigt godt at få med, sådan med en god spegepølse på, og så en gnave-peber til…

img_8289.jpg

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply Fru Jensen, Gudhjem 14/01/2008 at 20:44

    Uhm! Sidder her og bliver helt lækkersulten. Desværre er jeg ikke den helt store bageørn, men måske man skulle prøve en dag. Elsker bare suppe med et godt brød til.
    Varme (suppe)hilsner her fra Gudhjem på en råkold januaraften.
    Fru Jensen

  • Reply Britta S 14/01/2008 at 21:08

    Du er en skat!
    Fik bagt både svensk krydderkage og spicy cookies til jul og det fik jeg besked på at gøre igen 😉

  • Reply Louise 14/01/2008 at 21:12

    Tak for det Anne
    Så må vi snart ha afprøvet det- Måske i morgen:-)

  • Reply Liselotte 14/01/2008 at 21:25

    I morgen vil jeg have kartoffelsuppe… *suk*

    Du er en flittig bi, Anne 🙂

  • Reply Bodil L 14/01/2008 at 23:05

    Kartoffelsuppe er også et hit her i huset. Næste gang suppen er på menuen, vil jeg prøve dit brød til 😉 Tak for opskriften.
    (Halskluden er færdig og der er slået masker op til en trøje 🙂 )

  • Reply Annette 15/01/2008 at 10:40

    Tak fordi du deler, Anne. Det ser rigtig godt ud, og jeg har flere gange forsøgt mig med dine opskrifter med stor succes!
    Og tak for en fantastisk flot og inspirerende blog! Du er så kreativ, og man bliver altid i så godt humør af at kigge herind :o)

  • Reply Anne 15/01/2008 at 12:48

    Kast dig bare ud i det, Fru Jensen, med det navn, der burde du jo kunne fremtrylle lækkerier 😉

    Det er altid rart, når man bliver opfordret til gentagelser, Britta, det er sgi værre, når de siger “Det behøver du ikke lave en anden gang for min skyld”!

    Måske i morgen, eller en anden dage, Louise, der er nok at tage af, vinterdage altså…

    Flittig bi er nok så meget sagt, Liselotte, jeg føler mig sådan lettere vingeskudt, men et brød, det kan jeg og det nyder jeg 🙂

    Velbekomme, Bodil, det passede rigtigt godt til suppen, og i dag har vi fået en skive med stærk tør pølse på, det var også godt!

    Det er så lidt, Annette, jeg vil gerne dele, vil gerne inspirere til ordentlig og lækker mad, det kan være med til at sætte lidt kulør på livet.
    Tak for roserne om bloggen, det betyder noget for mig, det skal du vide…

  • Reply Eline 19/10/2009 at 20:09

    Rigtig god opskrift!
    Det smager også meget godt med cheddar ost, istedet Gouda. 🙂

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.