Livet foregår i høj tempo og med tungen ud af halsen i disse dage, det er okay og på sin plads, men det er på den anden side også godt, at det bliver weekend i morgen ved 14-tiden.
Der sker ting og sager for os for øjeblikket, noget har vi ikke så meget styr på, andet er vi helt på toppen af, noget handler om til- og fravalg, ikke lette men nødvendige, og andet igen er bare noget af det, der følger med når man er en familie, der kan li’ at opleve og favne livets hopla…
Lige nu sidder jeg bare her lige så stille og lader dagen synke ind, jeg nyder at lytte til pigerne lyde oppe fra stuen, til Nuggas tunge åndedrag og en enkelt lille fløjtende fugl i haven.
Jeg nyder, at elementer af lang tids hårdt arbejdet stille falder på plads, at en appelsin er faldet i min turban og at aftensolen tegner striber hen inde på vores vægge.
Foråret banker på, haveglæden bobler indeni og foran os venter dage med planteskovl i hånden og sol i nakken.
Livet er ikke det værste man har…
6 Kommentarer
Gu’ er det ej, Anne 🙂
Nope bestemt ikke
Fantastisk solnedgang aftenen bød på – det er dig vel undt med en stille stund Anne. Tak for “vindruetippet” forleden. Fortsat god aften:0)
Nix – det er det ikke 🙂 Sig mig lige har alle andre end jeg haft en bragende solnedgang??? 🙂
Nope – og kaffen er klar i kruset. 😀
Nej, livet er simpelthen vidunderligt. Især når overskuddet er til at favne det. Dejlige ord fra dig, Anne 😉