Bålmad med 12 raske drenge og en enkelt pige, vandpjaskeri i åen, ild i lange kæppe, lettere afsvedet hår, fyldte maver, gode grin, sorte negle og røglugt i håret.
Pandebrød med nykærnet smør, byggrød med æbler og nødder, suppe med kylling og brændenælder, urtefrikadeller af skvalderkål og så en kop te at slutte af på.
Ingen sagde Bvadr eller Uff, alle spiste med velbehag og begejstring, det smager jo herligt, når man selv har plukket og kokkereret.
På dage som i dag kan jeg godt få en klump i maven over, at jeg i næste uge siger farvel til livet med “mine” skønne unger…
8 Kommentarer
…..altså det der…. det er skønt, og sikke et pragtfuldt sted. Kan godt forstå hvis du kommer til at savne det. De deller de ser gode ud Anne…. tør man spørge efter en opskrift :0)
Jeg elsker at være i udeværkstedt, som nogle af skolens store halv-vrantne drenge har bygget til stor tilfredshed for både dem selv og alle os andre.
Delle-opskrift, du må gerne spørge, meeeen der er jo lige det der med mig og mad-sjusserier, jeg føler mig frem undervejs, og derfor er der ingen mål og vægt, men jeg kan komme med noget sådan cirka, og så må du selv i gang med eksperimenterne.
Vi havde en stor skål skvalderkål, vel halvanden-to liter eller sådan, det skyllede vi og skar i strimler.
Ned i det kom vi, hvad vi havde af æg, et par store og 3 mindre, noget salt og så rasp og hvedemel, cirka halvt af hvert.
Vi målte ikke mel og rasp af, jeg sad med fingrene i fadet og så hældte børnene lidt op i deres hænder og dryssede det i.
Jeg vil skyde på 2 ti-års hule næver rasp og så samme portion mel, plus minus!
Vi formede forsigtigt til små boller, og lagde dem på den oliesmurte pande, og stegte så langsomt og længe til de var sprøde og lækre.
De smagte sindsygt godt, virkelig, og jeg ærger mig næsten – men også kun næsten – over, at vi ikke har skvalderkål i haven 🙂
du må da gerne få nogle af mine 🙂
Da jeg var FDF leder var det sommerlejrens hit, når vi lavede buffet ude, med steg stegt i varme sten i jorden, hjemmekærnet smør, fladbrød, brød bagt i urtepotter, syltetøj over bål og jeg kan blive ved. Her var ingen kræsne miner 🙂
Hvilken service Anne. Du kan tro det skal prøves ved lejlighed – selvom opskriften hos mig bliver med 4 fem-års hule næver rasp ;0)
Tusind tak Anne.
Nu er jeg ny på din blog, og har ikke lige læst langt nok tilbage til at kende forhistorien, men hvor ser det dog bare skønt ud – afkobling lige efter mit hovede! Dejlige billeder! 🙂
Narj ellers tak du, Lene, vi har rigeligt at gøre med at bekæmpe det vildnis, der forsøger at vælte ind i vores have ude fra den der natur 🙂
Bålmad er skønt, det er vi enige om!
Ja velbekomme da, Frk. Solhat, men husk bare lige at næverne ikke skal fyldes op, det skal bare være det, der kan ligge nede i den lille hulning i håndfladen.
Ellers bliver det vist nogle tørre kugler 😉
Jeg har såmænd bare sagt ja tak til et nyt job, Astrid, og der er ikke indlagt ude-stunder, som der er i mit nuværende.
Men så er der forhåbentligt en masse andet 🙂
ARj..hvor ser det dejligt ud, sikke en skøn dag sammen med de unger som er dine lidt endnu. Håber du kommer igennem næste uge på bedste vis.
Jeg er et bålmenneske, bål i flere afskygninger – jeg bliver simpelten lykkelig af det….og sidste weekend, hmm..måske er det pinligt …men der fik jeg en pejsevideo. Den knitrer og buldrer lige her på fjernsynsskærmen og det er en fest, jeg er stjernelykkelig for den – simpelthen solgt til stanglakrids. Og tro mig jeg ville have forsvoret at jeg nogensinde kunne blive vild med en dvd-pejs….
Jeg ser det for mig, Malene, knitre knitre på tv-skærmen 🙂