Så er hun landet her hjemme igen, vores fodbold-knokle-pige, hun er glad og tilfreds og meget meget træt.
Medaljer blev det ikke til, men det fylder vist ikke så meget, det er oplevelsen, kammeraterne, stemningen og sammenholdet, der snakkes om.
Og så selvfølgelig lige det der knaldhamrende hårde mål hun smækkede i på et straffe!
Hun var døden nær af nervøsitet, da hun blev bedt om at tage det, og fuldstændig flyvende af lykke, da den sad lige i kassen.
Nu skal der bades og soves, og ømme tæer og ben skal plejes, det er dejligt at der er seks lange uger at gøre det i…
4 Kommentarer
Åh, hvor er hun da bare særlig dejlig – tillykke til hende med den flotte, rystende og dog succesfulde præstation…kh susanne
Hvor godt og livsbekræftende at læse – vi har en datter på 14 år som skal afsted i august på en lignende oplevelse. Men inden der venter fodboldskole og en god ferie.
Men hun glæder sig…. Voldsomt!
Hej Anne
Ser lige du er i Hendes Verden i dag—Det er da velfortjent—Jeg er en trofast læser af din blog, den er så dejlig positiv, livsbekræftende og fyldt med inspiration,og skønne billeder.
Sommerhilsner fra Ulla (uden egen blog)
Hun er vidunderlig, Susanne, men sådan føler enhver mor heldigvis om egne poder 🙂
Hun er dog også den af mine piger, der kan bringe mig mest i affekt, nogen siger, at det er fordi, hun er den der ligner mig mest, jeg tror at nogen har ret 😉
Hun kan roligt glæde sig, Lisen, det er en oplevelse uden lige. Her omkring har der desværre ikke været et fodboldskole tilbud for pigerne, det ville ha’ været herligt for Laura at komme afsted til.
God fornøjelse til din datter med både det ene og det andet…
Tak skal du ha’, Ulla, det var sødt af dig at skrive, den slags varme tilkendegivelser glæder hver eneste gang…