Jeg kommer ikke over målstregen inden tiden løber ud, det er pinligt men sandt.
Vanære og skam, Puuuha og Fy!!
Men helt ærligt, jeg er ved at hækle en trøje, den er godt på vej og superlækker, og det er da også en slags sejr, ikk’…
Jeg kommer ikke over målstregen inden tiden løber ud, det er pinligt men sandt.
Vanære og skam, Puuuha og Fy!!
Men helt ærligt, jeg er ved at hækle en trøje, den er godt på vej og superlækker, og det er da også en slags sejr, ikk’…
9 Kommentarer
Jo! Endda en af de større, Anne 🙂
Anne, jeg bøjer mig i støvet for en uerfaren hækler (som mig selv), der har mod til at stille op til OL i disciplinen! Måske skal vi træne hækling frem til 2012?
hvad blev der lige af de der olympiske tanker om at det ikke gælder om at vinde – men om at være med….
Jeg er sgi egentlig så stolt af, at jeg overhovedet er kommet ordetligt i gang, Liselotte, og også ganske tilfreds med mine stangsving 🙂
Jeg lader bare som om, at jeg også er tilmeldt handicap-ol, Lise, så er der en chance for, at jeg får trøjen færdig.
Og en eller anden form for handicap er det vel også, at man skal hækle en hel trøje, når man er totalt novice med en hæklenål…
Åh, dem havde jeg glemt, Charlotte, dem hiver jeg lige frem så 😉
Må være enig med Charlotte 🙂
Glæder mig til at se det færdige resultat !
Absolut! Jeg er også på det imponerede hold – tror ikke jeg stiller op i hæklet trøje, selv ikke i 2012 😉
Jeg er skam heller ikke færdig med min trøje, men jeg synes nu selv at det er ret godt gået af mig at jeg har fået strikket næsten en hel trøje på 2 uger! Mangler bare et halvt ærme, men med ondt i nakken og hovedpine går det ikke så hurtigt…
Så der er ingen tvivl om at det er det at være med der er det vigtigste 😉
Nåh ja….det var jo så’n, det var…det handler om at være med…dén griber jeg lige fat i, den tanke, for jeg endte også med at stå og se på de andre på sejrsskamlen.
Det skal du komme til, Miri, for færdig, det bliver den, og den bliver skøn 🙂
Man skal aldrig sige aldrig, Birgitte, man kan blive smittet og bidt af en gal hæklenål 😉
Okay så, Britta, den æder jeg, det der med, at det vigtigste er at være med 🙂
Måske bliver det os en anden gang, Bettina, men der skal selvfølgelig også være nogle pacere og nogle vandbærere, uden dem ingen stjerner…