Aftentur i skumringen med Nugga-hunden, tyst og stille, ro til en urolig sjæl og et overarbejdet indre, fred og afslapning til en træt krop, plads til at lade tankerne flyve og morgendagen være på stand-by.
Hjem gennem lyngen, der lyser lilla i dagens sidste stråler, op over bakken med duften af våd muld og kaprifolie i næsen, hjem mod det sorte hus, der ligger der i haven med varmt lys strømmende ud gennem ruderne.
Jeg kigger ind, lidt på lur og ser der i sofaen de tre piger, jeg kan kalde mine; de tre, der får mit hjerte til at banke, min mund til at smile og min følelse af lykke til at svulme.
Jeg glemmer helt og aldeles, hvor meget de ind imellem puster til min hidsige og iltre ild, lige nu og her elsker jeg så højt og meget, at det næsten er svært at rumme.
Tre på rad og række, sammen og hver for sig, forskellige og alligevel ens, mine smukke piger…
12 Kommentarer
Tak for den dejlige aftentur, Anne. Jeg kan ligefrem dufte lyngen og kaprifolien 🙂 skønne piger du har- ja, jeg kiggede med gennem vinduet:-)) Ha en god dag 🙂
åh ja så er trætheden væk, når man får øje på så smukt et syn 🙂
du rammer også lige de følelser jeg også har for mine børn…de er skønne…tak for kikkeriet. 🙂
Som mor til tre piger – kan jeg helt og holdent tilslutte mig dine følelser 🙂
Tre individer så forskellige og så alligevel ens og sammenspiste når det gælder….
Så orker man alt, vil alt og kan alt for de elskede unger 🙂
Kærligheden til vores børn rummer så mange facetter og er altid så stor og mægtig!
Sikke en fin og kærlig beskrivelse…det er dejligt at være en stolt mor :0)
Jeg tror ikke noen kan forberede en på det raset av følelser som til stadighet overrumpler en når en har fått barn. Jeg regner med at natta di var god etter denne kveldsturen, det var hyggelig lesning å starte dagen med for meg i hvert fall 🙂
Åhja – kærligheden fylder så meget, at man ikke ville have troet på det, hvis nogen havde prøvet at forklare det før man fik børn.
Det er nok også ret vigtigt, eftersom man blive noget så træt af dem, en gang i mellem… *GG*
og af alle roller her i livet er den som mor den mest krævende – men også den jeg elsker allerhøjest…
Hold op Anne, der blev jeg lige forskrækket…..jeg troede i havde malet jeres vinduer blå……..
Det må være dejligt med sådan nogle piger 🙂
Velbekomme og tak, Bodil 🙂
Det var i alle tilfælde oplivende, Lene, og turen ude i den duftende natur var gode som booster 🙂
Børn er livets puls, Anne, ikke til at leve uden. I alle tilfælde ikke for sådan en som mig…
Ja, det der med sammenspiste, det kender jeg godt, Githa, men mest når de er ude, for hjemme er der ofte krig og rabalder 😉
Nemlig, Helle, altid!!
Det er det, det er, Ulla, dejligt og uden sidestykke…
Det bedste er, Tora, at den der overvældende følelse bliver ved med at dukke op med jævne mellemrum, vi når aldrig at glemme, hvor fantastisk en gave børnene er…
Ja bare en gang imellem, Julia, og med to teenage-piger kommer den en gang imellem lidt oftere 😉
Det kræver ind imellem sin kvinde at være mor, Charlotte, med hår på brystet og iskoldt overblik…
Så kan jeg sgi godt forstå, at du blev forskrækket, det ville jeg også blive, hvis vi havde gjort 🙂
Det er ubeskriveligt dejligt, Karin…