Så måtte den på pindene, den lille Fiona, for der skulle ligesom lidt adspredelse til at den garnoprulning, der godt kan få mig til at smile lidt anstrengt!
Og hvad er så dejligere, end et nyt, fint lille stykke strik?
Ja bevares, der findes selvfølgelig også meget andet dejligt, men hvis vi nu bliver i den uldne boldgade…
Opskriften er god og gennemarbejdet, god gået Sanne, og jeg er ret overbevist om, at denne Fiona ikke bliver den eneste her hos mig.
Jeg snyder dog en anelse, jeg har smidt arbejdet på rundpind, da ærmegabene var klar, så nu går det der ud af i lynende fart, for der er ingen kedelig vrangpinde, bare ret og mønster.
Jeg strikke de 2 masker, der skulle ha’ været kantmasker, vrang, og så håber jeg, at det kan afhjælpe lidt på et evt. drejeri efter rundpindsstrik.
Og hvis det ikke gør, så sker der ikke det store ved, at Ella iføres en lille tunika med sidevind.
Laura har valgt farverne, paprika kan man vist kalde den skrappe orange-røde, og den lilla er en fin kontrast, måske fandt hun inspiration på sofapuden…
8 Kommentarer
Meget smukke farver til en skøn, skøn lille sag!! Forfriskende at se den med knald på. Jeg viste den til datteren og spurgte hende om den så skulle være lyserød, pink eller lilla (den alder!), men nææææh nej – den skal være antracit med gyldne striber – ligesom babyens…..
Knus,
Britt
fantastisk farvesammensætning… jeg skal lave pizza i min nye ovn idag… JUBIIIII
Hvor er den fin i faverne. Jeg vil også strikke Fiona, men det må vente lidt, jeg har nemlig lige et hænge parti fra i foråret som nu skal af pindene.
Mon ikke det går med rundpinde!
hvor er den fin. det er sjovt som 70er farvevalg er hotte igen. har en strikkebog fra 76 og den er noget af det mindste outdatede nogensinde. alt kunne strikkes i samme combier idag.
og min nieces datter som er min lille strikkemuse får næsten samme farver som hendes mor fik 30 år før.
Rigtig fint mønster, som jeg glæder mig meget kommer til salg på digitale hylder, og det bare fint med lidt pang i farverne, mon den kan pustes op til en str. 8?
Wauww, det er da den cooooleste farvesammensætning ever. Den kombi er gemt på nethinden til fremtidige kreationer.
Det er oplagt at kyle den over på en rundpind, det kan jeg dog ikke for så trækker det heeelt vildt skævt, så snakker vi ikke en lille sidevind, men snarere vindstyrke 12.
kh
SanneB
Husk at rose datteren meget for det valgt, Britt 😉
Det kan være lidt anstrengende, når alt skal være i “prinsessefarver”…
Hurra for pizza i ny ovn, Charlotte, jeg er sikker på, at der kommer til at gå lang tid, før du ikke glæder dig over det stykke inventar 🙂
Er det mandens trøje, Anne? Eller andet spændende??
Jeg satser på rundpind, og hvis det kommer til at dreje en smule, så er det lige meget, sådan en bebs ligger alligevel ned det meste af tiden 😉
Det er dejlige farver, de 70’er agtige, Merete, og jeg nyder at strikke noget med knald på, så jeg var ikke svær at overtale, da Laura pegede på disse her…
Jeg tror ikke, at det er noget problem at “blæse op”, Tineke, det finder du snildt ud af…
Jeg er sikker på, at det bliver så godt med lilla body og strømpebukser under, Sanne, glade farver til baby!
Tak for dejlig opskrift…
sød fiona i smukke farver…….hvilke størrelser findes den i og er det hos isager man kan købe opskriften?
godt nytår anne…………gid du og din familien må få den bedste start på det nye år.
knus
malle