En uge i fred og ro med udsigt over fjord og bakker har givet mig et herligt løft, jeg er ikke længere helt grå i hovedet, den bævende underlæbe smiler igen og lysten til at lave andet, end at rulle mig ind i en dyne i et hjørne af sofaneseren, er stærkt tilbage.
“Ting tager tid” siger de kloge, og det har de ret i, jeg er stadig midt i den tid, hvor jeg skal finde ud af at være i verden på en anden måde, det er ikke let for mig og jeg bøvler noget med det, men jeg finder ud af det, langsomt og famlende, men ikke så slingrende, som jeg havde frygtet.
Lige nu, lige i dag, ånder alt fred og idyl, sneen daler, pigerne hujer jublende rundt, hunden er blød, manden er blid, livet er godt på en søndag som denne, og med den energi, der er hentet hjem i den forgangne uge, der er det let at tro på det gode, så det gør jeg…
17 Kommentarer
Velkommen tilbage… og dejligt at høre at der igen er smil på underlæben. Nyd roen, velværen og din skønne familie… God søndag
Det ER svært, Anne – meget svært endda …
Enhver må finde den vej i eget tempo og på egen måde – og det sejeste stykke af den er egentlig at erkende, at tingene ikke føjede sig helt, som man ville have ønsket.
Det er ikke gjort på en studs, ej heller lykkes det altid i første, andet eller trejde, fjerde forsøg – men man kommer små skridt fremad – og selv med små skridt kommer man frem. At du lige nu er udhvilet og med lidt frisk mod – det er dejligt at høre – og så er det også en kla forudsætning for at kunne tage de næste små skridt …
🙂
Hold ud og hold ved – og lad det tage den tid det tager.
Ingen andre end du ved, hvornår du er nået i mål med din nye måde at leve dit liv på – og så tror vi er mange, som på den ene eller den anden måde kan genkende din famlen i forbindelse med omlægning af vores liv. 🙂
Jeg er glad for at munden igen er til smil – at der er kommet lidt ro på og at du har haft tid til at tænke tanker og være til. Jeg sender dig et varmende knus fra Ærø – hvor det sner og alt bare bliver smukkere og smukkere
Hvor godt for dig, at du har fået energi af en dejlig uge i fred og ro med din familie. Det er jeg glad for at læse.
Der er vel næppe noget der gavner så meget som omsorg og dejlige timer med familien – det synes jeg i hvert tilfælde. :0)
Men jeg får helt en klump i maven af at læse dine ord – at vænne sig til nye “spilleregler” i livet er godt nok en svær opgave, der efterlader en sårbar, rådvild og frustreret ind imellem.
Heldigvis arbejder du og tiden for dig, og jeg er sikker på, at du finder den plads der føles som den rette for dig.
Hav en dejlig snevejrs dag, Anne…
Velkommen tilbage – på alle måder 🙂
Godt at høre at sådan en uges vinterferie fik smilet tilbage hos dig.
Fred, ro, familie og hav er gode opladere.
Dejligt du er tilbage i bedre form end da du tog afsted…
Min erfaring med det pludselig at blive kroniske syg, er at en god portion omstillingsparathed og gå på mod fører end lang i processen. Og ja, så det at være i nuet og bruge sin tid på det, der er vigtigst for en og giver en glæde er en god ting. Der var engang, kan ikke rigtig bruges til andet end at spanke sig selv, man må se fremad og se mulighederne for at finde det liv man kan bruge til noget.
Det er godt å høre at du er kommet i vater igjen. I hvert fall for øyeblikket 😉 Tilsett en dæsj gult og stell pent med deg selv hver dag!
Jeg nyder det hele, Unikarina, og vil lægge mig i selen for at få det til at vare…
Jeg tripper, etcetera, stille og roligt ud af den snørklede vej, der hedder livet…
Selv 🙂 Sifka
Jeg er ikke god til at famle, Hanne, jeg er bedst til lige ud med fuld fart, men nogen har stukket en kæp i hjulet…
Den findes, den rette plads, Ulla, det er jeg sikker på, men den er ikke så let at finde, så jeg leder og leder, og så er den der nok, lige pludseligt.
Også herlig snevejrsdag til dig…
Tak Gitte 🙂
Ja, de er så, Britta, tænk hvis man kunne pakke dem i små portioner til senere brug…
Meget bedre form, Estermarie, meget bedre, men det var også nødvendigt…
Ja, det kan vel svinge det skidt, Tora 😉
Jeg har gule øreringe på i dag, det er helt i vater…
Dejligt med sådan en ferie, go’ vind fremover med de små skridt 🙂
Hej Anne – det er godt at høre, at dit afbræk har givet det, det skulle. Det er ikke altid nemt, når tingene af den ene eller den anden grund former sig anderledes, end man lige havde forestillet sig. Men jeg tror, at din måde at arbejde med det på er rigtig – langsomt og famlende – det giver tid til fordøjelse. Her nyder vi også snevejret! 🙂
Godt at høre! 🙂
Tak skal du ha’, Jette, jeg har brug for små pust af medvind, når det ind imellem går lidt trægt…
Det er det, Astrid, vanskeligt, når livet drejer af til en anden side, end man har forventet og planlagt efter, men man finder vel også smukke steder på den nye rute – med tiden…
Nemlig Lea 🙂
Det er gode ord at læse, Anne!!! Ting TAGER tid, sådan er det bare. Men det er rart at vide, du er på vej.