Nu er det ikke fordi, at der sådan skal være høj musik og vild dans til konfirmationsfesten på lørdag, men skulle jeg en anden dag komme forbi en tango-bar, så er jeg i alle tilfælde klar og oppe på tæerne i mine nye sølvsko!
Men de næste par dage, der er det vist ned på de flade konvolutter og så ud over stepperne i hastige skridt, for jeg har godt nok mange ting, der endnu ikke er sat flueben ved, og festen venter sådan set lige henne om hjørnet…
Der er dømt restferie og afspadsering fra i dag, så jeg når det hele og jeg glæder mig sådan til at komme i gang i køkkenet, men det bliver altså først fredag, for jeg vil helst ha’ frisk og nylavet mad på bordet.
Det med at fryse det er ikke en af mine spidskompetencer, men ville sikkert være en lettelse, hvis jeg fik det lært, bare til husbehov.
Men så er der jo alle de andre småting, der skal ordnes, isterninger, bordkort, blomster, “drejebog” til serveringspigerne, og så lige en hel masse nyt tøj, der er blevet vasket og nu venter på en tur med strygejernet.
Der er fødselsdagsgaver, der skal købes til Amanda, der bliver 13 på søndag, der er telegrammer, der skal skrives til et par andre søde konfirmander og så lige et par alenlange indkøbslister, der skal føres ajour til indkøbsraid torsdag.
Jeg kommer ikke til at kede mig, det er sikkert, men jeg kommer garanteret til at hygge mig, for sådan en gang fest-klargøring, det er noget jeg elsker!
Et chassé og gå gå, livet er en fest, når man har sølvsko at ta’ på…
18 Kommentarer
wow, sikke nogle flotte sko.
hvor har du scoret dem?
go go girl!
Så fin du bli’r 🙂
Dem har jeg købt ude på indernættet, Mette, et regulært kup vil jeg kalde dem, men hun havde kun det ene par, der var et fejlkøb.
Heldigt for mig, at det var uheldigt for hende…
Det satser vi på, Liselotte, så længe det varer, jeg har det med at blive uglet 😉
Cool! Aner man en blomst, der matcher jakken?
Totalt S-E-J-E!!
Eviva Espana – den orange blomst er da en fantastisk ide og den klæ´r sølvskoene fænomenalt!
Ej..flotte sko, håber du når alt det andet også….
Det bliver da et brag af en fest. Glæder mig meget til at se billeder af det endelige resultat med oppyntning osv… er ret forelsket i de små fugle.
MEN ikke så forelsket som i de der sko!! De er godt nok for funky.
Hvor er de superseje!
Husk nu at få gået til, så ikke du ender med vabler på festaftenen 🙂
De sko er da bare for f-e-d-e. Håber du orker at bære dem med stil med alt det du skal nå inden festen 😉 Ikke noget med sovende mødre her, tak…
Ja, det gør man faktisk, Lise, og i kassen lå også en matchende nøglering, måske skulle jeg sætte den i øret 😉
T-O-P-N-I-C-E, Sifka…
Ja, de laver lækre sko dernede sydpå, Hanne, elsker også Gidigio, Camper og og og, ja alle de andre i den “genre”.
Den lille orange plet er lige den berømte prik…
Jeg når det hele, Kirsten, også uden at få ondt i maven…
Jeg skal sørge for at forevige, Anne Mette, godt nok ikke på dit superkompetente niveau, men knipse det skal jeg!
Med sølvsko på…
De er så bløde, at det ikke kræver “til-gåning”, Pernille, de er lidt lige som et par gamle gode gummisko…
Jeg klatter altid først ud, når alt er overstået, Karin, men så bliver jeg til gengæld også temmelig sløv i et par dage eller tre!
Jeg skal forsøge at være så stilig som muligt 🙂
Fantastiske sko!!
Og så ved jeg præcist hvad du mener – jeg elsker også den før-fest-hektiske-fase hvor alle planerne skal eksekveres og det hele klappe til festen. Og ja, så flades der helt ud igen efter festen.
God fornøjelse!
KH Britt
Åh jeg elsker også de sidste dage inden en stor fest, hvor alt lige skal klappes parat.
Håber alt flasker sig som det skal 🙂
Ihhh, du blir’ SÅ totalt lækker – også på fusserne, Anne!!
Glem alt om at få en ny spidskompetance mht. at gøre detd er med at fryse ting ned… det er noget opreklameret pjat… for tiden man bruger på at lave det er jo præcis den samme – og hvad er så vundet – når det forfrosne så ovenikøbet ikke er så lækker-frisk somd et der er lavet lige-til-dagen, Anne!!! JEG fastholder retten til at lave mad lige op til at det skal bruges…. og med din helt særlige evne til at planlægge og lave logistik der virkelig holder, så er det ikke nogen dum ide at fastholde din sædvanlige rytme!!
Uhmmm… de der gæster – de kan da med sikkerhed bare gå og GLÆDE sig!!! Både til at smage din gode mad – OG sandelig også til at nyde synet af en smuk værtinde i lækre sko og diverse – samt al den skønne pynt som du har kreeret….
Kh Susanne
Ja, er de ikke skønne, Britt!
Og tak…
Det gør det, Lise, det skal det…
Nemlig, Susanne, lækker-frisk…
Hej Anne
Undskyld jeg trænger mig på 😉
Skæbnen vil at jeg idag kørende i bil, ser en pige med et par fantastiske sølvsko på. Jeg vrider mig idet jeg kører forbi og bemærker en lille rødlig detalje.
Flere timer efter er jeg stadig tændt på disse sko og sætter mig for at google dem. Her får jeg dine frem i første hug. Jeg MÅ bare vide hvilket mærke de er og om du tilfældigvis skulle vide hvor de kan købes.
Håber at høre fra dig!
Jamen du skal da være så velkommen ttil at trænge dig på Ursula, i krig og kærlighed til sko gælder alle kneb.
Mine sølvsko er fra spanske Art
http://www.the-art-company.com/
der bl.a. forhandles af Kaiser sko i Viborg og Ålborg.
Håber at du finder dig et par…
Og vist også hos Jette Riss i Kbh. tror jeg…