Så bliver det vist ikke ret meget mere skørt på sådan en solskinslækker fredag!
Wilhelm fra Koziol er min nye herligheds-rædsel, og lige nu bærer han det sidste af påskeslikket, og senere kan han vel holde en lille blomst, en papirclip, lidt groft salt eller hvad der nu ellers måtte mangle holderi…
19 Kommentarer
Den var da fantastisk!
Fantastisk!!
Han er vel nok…grøn:)
skøn 😀
Ih, han er godt nok anderledes – på den fede måde 😀
Han er bare fuldstændig pling-bing charmerende 🙂
Ha ha ha… du er sgu tosset, Anne 🙂
Vildt sjov! Det kunne jeg også finde på – vi må have lidt sjov, ja vi må!
KH,
Britt
han er fantastisk!
Han er godt nok . . . speciel !!!! he he :0)
Hold da op! Jeg kommer helt til at savne den havenisse ,nogle såkaldte veninder forærede mig til min 30-årsdag, og som jeg desværre kom til at efterlade, da vi efterfølgende flyttede. Sådan en grøn fætter kan da live op hvorsomhelst!
Man kan elske ham eller hade ham, måske blande det lidt, men en ting er sikker, han gør i alle tilfælde mit fjæs smilende, når jeg passerer ham…
Ja nu er grøn jo min ynglingsfarve, meeen jeg ved ikke rigtigt her
Den er da… speciel tihvertifald 🙂
Det er kitsch på den dejlige måde.
God dag.
Dorte
uh…. lede lede efter noget høfligt at sige…jo: han er vel nok dejlig gennemsigtig!
;o)
Han er jo ikke kun sådan en som kun en mor kan elske – han er grøn karma med plus på. Alt for lækker!
Hvad er et hjem uden herligheds-rædsler?? Han er da for skøn
Jeg ææælsker Koziol – og Alessi og Kartell! Jo mere plasticfantastic, jo bedre – og han her er ret plasticfantastic! 😀
1. reaktion – “Aaaargh!” *indsæt selv forskrækket ansigtsudtryk her*
2. reaktion – “Ham gad jeg s´gu godt ha´!” *indsæt selv storsmilende ansigt her*
Man kan vel sige han lige kræver lidt tilvænningstid, gnomen der – men han er da skøn når man lige får kigget nærmere på ham 🙂