Det var været en ret latterlig nøgle-dag i dag, og havde det ikke været for vores søde og hjælpsomme naboer, ja så havde jeg nok heller ikke siddet her med smil om munden og afslappet attitude, så havde jeg nærmere været anspændt og rødglødende!
Jeg har været hjemme idag, hjertet har været på tværs og en lille time-out måtte til, jeg har daffet rundt i roligt tempo og ikke haft brug for at komme ud i verden.
Så derfor opdagede jeg først mine manglende nøgler, da jeg skulle køre pigerne ind til kajakklubben i Silkeborg, ingen steder var nøglerne at se, vi ledte oppe og nede og havde endda fat i Torben, der, i modsætning til mig, altid har styr på hans og ofte også mine, men han var nu ikke lige kommet forbi dem…
Tænke-tænke, lede-lede, Amanda sendes ud til bilen for at tjekke der, og sørme om ikke det store sølvglimtende bundt hænger der og dingler i tændingen! Fedt!!
Eneste problem – bilen er låst!!!
Det har Torben selvfølgelig sørget for i aftes, han kan li’ orden i sagerne og ryster ofte på hovedet af konen, der efterlader bil, hus, pung og andet godt vidt åbent og uden opsyn.
Og han kunne jo ikke regne ud, at han lige skulle hive mine nøgler ud af bilen, inden han drejede sine…
Vi nærmede med os med hastige skridt en lille panik, for pigerne skal møde til kajak, må kun være fraværende 2 gange på denne side af sommerferien, og den ene af gangene skulle absolut ikke være i dag, det sås tydeligt i deres ansigter!
Så over til naboen og car-jacke deres Audi, ind i den med tasker, redningsveste, vanddunke og en lettere overophedet mor, der be’r Amanda om at låse døren hjemme, mens der bakkes ud med lånebilen.
Og yngste gør selvfølgelig som mor siger, låser med sin egen nøgle og lukker den derefter forsvarligt nede bag lynlås i egen jakke…
Køre-køre 20 km ind til byen, læsse af-læsse af, vinke-vinke, ciao-ciao, handle-handle, køre-køre 20 km hjem til landsbyen og så:
FFFFåååårrrrrrrkkkkkkk!!!!!!
Ingen nøgle – nu heller ikke til aflåst hus!!!!
Mand hvor var det godt, at naboerne lige kunne se, at jeg kunne reddes af en isnende kold skub-op is og en hyggelig snak på terrassen…
Behøver jeg at sige, at min søde mand smilede skævt og sagde “tsk-tsk” med en lettere rysten på hovedet?!
Nej vel!
Behøver jeg at sige, at jeg igen og igen lover mig selv, at jeg hver evig eneste dag, som det første når jeg kommer hjem, vil hænge mine nøgler op ude i bryggerset?!
Nej vel!
Vil i tro på mig, hvis jeg siger, at det blev sidste gang, at jeg ikke havde styr på mine nøgler?!
Vel vil i ikke-nikke-nej!
Men det er sidste gang i denne uge, det lover jeg…
28 Kommentarer
Hvor er det dog dejligt forløsende at læse at, jeg IKKE er den eneste der ALDRIG ved hvor nøgle, telefon, pung m.m. er. Jeg har heldigvis også en mand der som din der er overbærende og kender mine svagheder….
åhhhhh Anne hvor er du morsom, jeg griner stadigvæk, selvfølgelig gjorde du ikke, men det lyder sjovt. Det er nemt at grine når man selv er sådan lidt a la din husbond og gift med en som dig.
Ha ha – det er sådan en dag, der er sjov at fortælle om – BAGEFTER ;o)
Godt, du har gode naboer!
Jeg har bestemt heller ikke altid styr på mine nøgler, der også et par gange er efterladt i bilen – heldigvis har mandens nøgler været i nærheden – og jeg har det virkelig ikke godt med det, når jeg opdager det. Tænk, hvad der kunne være sket…
hmmm…genkender det kun alt for godt fra mig selv. Og det er bestemt ikke sjovt lige i situationen…Bagefter er det selvfølgelig en ganske sjov historie at fortælle 🙂
ups…. det er meget morsomt at læse,men for dælen da, hvor er det bare slet ikke sjovt lige, når man står i det!
har prøvet det flere gange…..derfor er mine naboer udstyret med et sæt husnøgler just in case……og måske jeg skulle give dem et sæt bilnøgler ligeså!
Sorry…. Jeg må bare le :o) Det endte jo godt da, men du verden så forvirrende det er når noe sånt skjer.
Godt med hyggelige naboer, så ta godt vare på de!
hm, her i huset er rollerne omvendte. jeg kan overhovedet ikke forstå hvordan den mand kan komme til at lægge både ditten og datten her og der og inget steds! derfor har jeg ofte sagt til ham at han er heldig at visse legemsdeler er skruet fast på kroppen!
kh.fra Island
Frida
Jeg gad godt se Torben i ansigtet, da han kom hjem 🙂 Godt du har nogle søde naboer, ellers havde du vel brækket et vindue op i arrigskab………….
Der er jo ikke noget værre end at skulle lede efter de der nøgler som bare ikke er hvor de skal være – eller hvor man har aftalt at de skal ende efter brug….
hahahhahaa….rigtigt skægt at læse om (og sikkert også at skrive om)…bagefter!
Jeg måtte bare læse den højt for min mand. Han stod også der med let drejende hovede og sagde tsk tsk…..og mente at han kunne genkende det.
Nej, vel?
:-))) Britt
PS: er Skoda’en skiftet ud?
Hahaha… sikken en dag… Og ja, jeg tror dig, når du siger at det ikke sker mere i denne uge… men ellers – nej! Elektrikeren kan heller aldrig finde sine nøgler og briller, så han render altid rundt og leder…
Altså Anne, jeg ser det for mig. Jeg kunne også sagtens bidrage fra lageret med den slags historier. Jeg hører stadig for engang hvor mine forældre skulle passe yngsteøglen, der havde fundet på, at de skulle lege bil. De blev behørigt spændt fast i den improviserede bil, datteren satte sig til rattet og udbrød i perfekt mor-parodi “Åhhhh nej, hvor er nu mine nøgler!”. Ingen var i tvivl om hvor det kom fra. Og ja, vi har naturligvis også en krog til nøglerne lige inden for døren….Hurra for gode naboer!(og svigerforældre med ekstranøgler)
Man kunne også gemme en ekstra husnøgle i en urtepotte i skuret lige bagved plænegødningen. Hvis man så kan huske, hvor man lægger DEN. 🙂
Åh, jeg kender den historie du skriver. Man bliver helt vanvittig,men skønt med gode og rare naboer. 🙂
Håber resten af ugen bliver mere nøglevenlig.
Øv altså os’. Godt du havde søde naboer lige ved hånden 🙂
Hvor lyder det dog for velkendt – dog i omvendte kønsroller 😉
I perioder hvor manden ikke kan finde nøglerne til hans bil 3 dage på en uge *Suk*
Tja, men til gengæld kan vi andre så få en grin indimellem…
Hmm… hvad med en tyveri-alarm i dit nøglebundt? Er du over X meter fra dem hyler de op… kræver så at du husker at rende med “dimsen”, så… nej 😉
Godt de nåede til deres træning.
Åh det kunne være mig – hele vejen igennem 😉
Jeg er så lettet! Der findes andre med problemer med nøgler:)
Jeg vil vise dit indlæg til min mand, så han kan se, at der er andre der gør som jeg!
Åh det er altså min skræk det der nøgle-mangler-blive-væk-ting. Så jeg har faktisk altid 100% styr på dem.
Men tak for smilet 🙂
Sikke en fantastisk historie Anne, og nøj hvor jeg grinede… for det kunne ha’ været min husbond, som hver morgen bruger min. 10 min. på at finde nøgler, ur og pung 🙂
Haha, ja jeg skjønner at mor ble litt svett…
Vi har alltid en ekstra nøkkel gjemt på et hemmelig sted ute – så både mor, far og barna kommer seg inn når de har glemt nøklene. Og det har skjedd mer enn én gang – det er et VELDIG lurt tips!!
Åh Anne – hi hi hi- sikke en afslappet dag, hva’? Oj, godt emd søde naboer med skub-op-is!! Jeg har lige været i knæ med en forsvundet pung i et helt døgn… og det vil jeg ikke lov ikke sker igen i denne uge – for dte gør det med garanti!! Vores bil er heldigvis af en sådan stand og størrelse at det IKKE behøver at blive låst.. der er INGEN biltyv med den mindste respekt for sig selv der vil ta sådan en gammel bus som vores…… ;0)
Uha for en dag…men sjovt at læse.
Haha, det er jo ren Nynne, det der. Har ofte læst med på din blog, og lige i dag fik jeg altså også behov for at lægge en hilsen. Ikke i skadefro, selvom det var virkeligdumt, men mere for lissom at sige – jeg kender det godt! 😉 Hader den slags dage, og det er spøjst, som det kan samle sig, det der uheld. Hav nu en god resten-af-ugen.
Ja ja, om ikke andet, så har i da fået lidt underholdning ud af mine dumheder 🙂
Jeg tog det nu oppe fra og ned, der var ligesom ikke andet at gøre, og trods alt stod jeg ikke i pyjamas og med et sovende spædbarn inde på den anden side af den låste dør – det er nemlig også prøvet!
Nynne, tja måske, men jeg drikker mig altså knap så vissen som hun gør…
Og Britt forresten – den gamle trofaste Skoda blev i efteråret skiftet ud med en næsten spritny Touran! Darjli vogn…
Lyder som en god vogn, Anne!
Her i hytten har vi stadig Fiat & Skoda – et godt makkerpar!
….og det sjove er at vi kæmper mest om at køre i den lille…..maaaajet nemmere her i storstaden. Men den store får lov at strække ben, når vi skal til den anden ende af landet.
🙂 Britt
Jeg siger også helle for den lille, Britt…