Konfirmation

SÅ TÆT PÅ KLAR…

01/05/2009

Klar til gæster…

Indflyvning…

Der er stegt, snittet, dampet, rørt, æltet, revet og bagt i køkkenet i dag, 3 køleskabe er fyldt op med lækkerier til i morgen og jeg behøver ikke kigge mere på maden før over middagen i morgen.

Så Tjek og flueben på mad-to-do’en…

Bordene er dækket, servietterne rejst, fuglene fløjet på plads og de store bloklys parkeret, så i morgen skal jeg bare bære pæonerne derud i alle de små vaser og så er det hele så fint og smukt.

Lige nu hvor aftensolen lægger sine stråler på gulvet derude i teltet, ser der helt vidunderligt ud derude og jeg kan levende forestille mig den summen af liv og latter, der vil være derude i morgen ved denne tid, vi glæder os for vildt!

Så tjek-tjek og alles gut i forhold til telt og bord…

Terrassen er spulet, havemøblerne skrubbet, potterne nippet og puslet om, hvidvinen lagt på køl og kaffebryggestation linet op.

Der er ikke mere at gøre hernede i dag, jeg er klar til at gå op og tænde for strygejern og radio, og så stå deroppe og glatte med udsigt over landskabet og lade roen falde på mig.

Jeg vil snuppe en enkelt pæon med op, nyde syn og duft og så tillade mig at være lidt selvfed over alt det, vi har nået i dag.

20 timer til fest-start og vi er tæt på klar…

Berusende…

You Might Also Like

18 Kommentarer

  • Reply Laila 01/05/2009 at 19:00

    Kære Anne

    Stort tillykke med din store og nu “næsten voksne” datter. Jeg håber i får en fantastisk fest i morgen og at alt klapper lige som i har ønsket det.

    Festlige tanker fra Laila..

  • Reply Stine 01/05/2009 at 19:02

    Rigtig god fest i morgen 🙂

  • Reply Liselotte 01/05/2009 at 19:06

    Jeg vil ønske jer alle en rigtig god dag i morgen og specielt Laura må have en vidunderlig dag – jeg er sikker på, at der ikke kommer til at mangle en snus med den knag af en mor, hun har 🙂

  • Reply Ulla V. 01/05/2009 at 19:50

    Jeg var så spændt på at se hvordan de skønne fugle skulle monteres – og jeg blev bestemt ikke skuffet! Fantastisk dekoration…stilrent og personligt på samme tid.

    Mon ikke i er ved at være spændte på i morgen – jeg husker følelsen.

    Gid i får en hyggelig og glædesfyldt dag allesammen – men allermest Laura fordi dagen er hendes. Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at hun vil være omgivet af kærlighed og smil. :0)))

  • Reply Annette 01/05/2009 at 19:57

    Hvor ser det bare hyggeligt og godt ud.
    Jeg er imponeret over jeres evne til at få alting klart i god tid og tilsyneladende bevare roen.
    Her ville der før sådan en fest være kaos-lignende tilstande, og vi ville være håbløst bagud og prøve på at overbevise hinanden om, at festen nok skulle blive god alligevel :o)
    Et stort tillykke til Laura på forhånd, og en rigtig god dag til hende og jer alle!

  • Reply Sifka 01/05/2009 at 20:02

    Smukt óg fint er lige ordene. Hjertelig tillykke med datteren din i morgen, og jeg er sikkert på, at det bliver en vidunderlig dag for jer alle.

    Det har været sjovt at følge med i alle dine forberedelser, og det virker, som om at du har haft ro og overskud i rigelige mængder, så det også har været sjovt for dig. Og det glæder mig på dine vegne:)

  • Reply Jette H 01/05/2009 at 20:13

    Fiks og færdig…. hvor ser det godt ud. Rigtig god festdag til jer i morgen 🙂

  • Reply Susanne i Silkeborg 01/05/2009 at 20:36

    Vi glæder os også til imorgen – og søndag :o) Hvordan er det lige… må man godt tage sit strikketøj med ??? Altså sammen med det gode humør og feststemningen.

    Kh
    Susanne (& Katrine)

  • Reply Pernille 01/05/2009 at 20:52

    I må have en fantastisk dag i morgen, og tillykke med datteren din 🙂

  • Reply anne (den anden af slagsen) 01/05/2009 at 21:07

    Det ser smukt ud. Må I alle, men især festens midtpunkt for en helt fantastisk og vidunderlig dag, rammerne er da hvis til det.

  • Reply Stine 01/05/2009 at 21:14

    Hvor ser det hyggeligt ud – håber I får en fantastisk weekend:-)

  • Reply Helle W 01/05/2009 at 21:16

    Tillykke til og med din datter. Håber i må få en helt vidunderlig, festlig og uforglemmelig dag i morgen. Solen har lovet at vise sig fra sin bedste side :o)).
    Det hele ser så smukt ud, Anne. Jeg synes det er i orden at være selvfed i aften.

    Rigtig go´ fest.

  • Reply malle 02/05/2009 at 00:16

    det bliver da vist intet mindre end en fantastisk dag i skal have i morgen!

    nyd hvert eneste øjeblik!

  • Reply Marie-Louise 02/05/2009 at 05:23

    I må have en fantastisk fest Anne. Synet af teltet får mig til at tænke på mit bryllup, som vi holdt i mine forældres have i et stort telt. 🙂 Dejligt minde.

  • Reply Anne 02/05/2009 at 05:47

    Tak for alle jeres rigtigt søde ord her, de er dejlige at læse 🙂

    Siger jeg lige og iler så videre med den der sang og den der tale, der endnu ikke er sådan helt i vinkel!
    Så mere klar og tjekkede er vi altså heller ikke, men stadig rolige og det gør det lidt nemmere 😉

  • Reply Dorte Nielsen 02/05/2009 at 05:49

    God morgen Anne.

    Vil bare ønsker jer alle en rigtig dejlig dag. Hvor ser det bare godt ud ude i teltet. Pæonerne bliver rikken over i´et – vi gjorde det samme til vores bryllup. Hvor er det godt koncept med en lørdagshygge fest med leg og tummel.

    Dorte

  • Reply susanne vestergaard 02/05/2009 at 05:59

    Jamen – med så SIKKER en forberedelse er det jo bare for os andre at nyde det hele – jeg er dybt misundelig over dit overblik og al den ro der strømmer ud fra dig herinde…det ser bare FOR smukt ud derude i jeres festlige telt, Anne – åh hvor du dog fortjener al det bedste for dagen – og åh, hvor skal dine/Jeres gæster glæde sig helt vildt! Uhmmm… bedste tanker og alle de allerbedste ønsker for dig og dine…

  • Reply Lise 02/05/2009 at 08:23

    Hvor ser “festsalen” bare godt ud – håber i får en dejlig dag, og at tøsebarnet får præcis de “drømme” opfyldt hun havde lagt for dagen.

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.