Jeg er ikke blå som i melankolsk, trist eller på anden måde lettere nedtrykt.
Det er bare sådan rent tilfældigt at alt, der omgiver mig denne morgen, er forskellige nuancer af blåt.
Blåt på bogen.
Lysere blå på koppen.
Sundt blåt i bøtten.
Og også sart sart blåt på pindene…
Dagen er allerede godt i gang, ikke noget daseri som i går, men frisk og lige på og hårdt fra morgenstunden.
Motionscenter for mig og kirkegang for Amanda.
Lektielæsning for Laura og pasning af dyne for Torben.
Hver sine fornøjelser!
Men om lidt er det i samlet flok at huset skal angribes med rengøringsmidler og støvsugere, vaskemaskinen skal fyldes, hunden skal skrubbes, køleskabene endevendes og gøres klar til en ny uge.
Det er ikke lystbetonede aktiviteter men nødvendige og gøres det sådan lidt struktureret, ja så er vi vel hurtigt ude på den anden side, hvor der så kan blive plads til lidt selvvalgte og hyggelige gøremål.
Søndag er god og lang og føles ikke den mindste smule blå indeni…
4 Kommentarer
Uhm, søndagsblåt – og så i de smukke toner dér! Gode tanker sendes lige herfra, hvor søndagen nu mere er gul og lilla (hvilket såmænd heller ikke er så ringe …) – og ud til den blå søndag på heden 🙂
Søndage er en god dag…
Jeg kiggede på det blå i bøtten igår, men var li et øjeblik for nærig. Kan du give en anmeldelse?
Jeg var så heldig at have huset for mig selv i går, så da fik det hele en omgang. Derfor er hele søndagen til egne sysler. UHM. Jeg har nået både bagning, løbetur, gåtur med søster, danskopgave,og der er mange ting på programmet endnu.Dagen har jo også timer tilbage. Men det går så hurtigt. Suk.
‘En bøn for Owen Meany’ er bare en top-10-yndlingsbog. Her netop genlæst for 117.gang efter den vellykket har været udlånt til min ældste 🙂