Ind imellem støder jeg på mine daglige ture rundt i Bloglandia på udsagn, holdninger og oplevelser, som bliver ved med at poppe op i min tankestrøm.
Jeg tror, at jeg tænker dem igennem og til ende, og så er de alligevel på spil igen nogle dage senere.
Nogle af dem rammer særlige pletter indeni mig, glade pletter med gode tanker , andre gange rammer tankerne den slags pletter, som er efterladt i min sjæl som blå mærker, der aldrig helt forsvinder, spejlinger og genklange, der vækker følelser og støver minder af.
Andre af “sammenstødene” skaber reflektioner og undren, giver stof til eftertanke og ind imellem også stof til “tak-for-kaffe-tanken”, der hvor man kan lagre det, der vækker følelsen af godt-det-ikke-er-mig eller hvor-fa’en-kom-det-fra…
I de sidste par dage er det især et par ganske særlige tema, der bliver ved med at poppe op, på den ene side ret forskellige og så alligevel ikke, for begge dele indeholder elementer af, hvordan man skal blogge for at holde på sine læsere.
Ord som blog-ekspert, superblogger og give-aways vrimler rundt, og måske bliver det, der nu skrives herunder også vrimlende og ikke særligt overskueligt eller letforståeligt, men så er det sådan at det er, det må ud af mit system og måske ha’ en tanke med på vejen fra en, der har lyst til at forholde sig til det…
Forleden kom jeg forbi en dejlige blog, hvor der skrives om gyldne hverdags-øjeblikke, som giver blogindehaveren en følelse af fred og harmoni.
Jeg bliver meget rolig og groundet, når jeg læser der, bliver mindet om, at det er de små ting i livet, der gør det stort, og at de er overalt, hvis bare vi husker at give os tid til at kigge efter dem.
Jeg holder meget af den sødmefuldhed, der hviler over den blog, og har det rigtigt fint med, at der er fokus på det herlige og på det, der lykkes.
Men nu var spørgsmålet så, om bloggen skulle fortsætte på den måde?! Om den trængte til en opstramning og et par sømandsgloser!? Kortere indlæg om skidt og kanel, lort og lagkage?!
For det var der en med stor forstand på blogs, der havde foreslået!
“Gisp!!” tænkte jeg; skulle mit stille fredelige øjeblik ændres, skulle jeg nu til at mærke livets svirp på zen-pladsen?
Og hvad var nu det med ekspert og superblogger??
Man kan vel ikke være ekspert på andres måde at blogge på, eller kan man?
I mit univers er en blog, som den slags vi taler om her, et fingeraftryk, en forlænget arm, et øjebliksbillede af lige præcis dét menneskes liv og plads i verden, fortalt med fødderne i de sko, som sætter blogejerens fodspor.
Ordene, vendingerne, opbygningen, betoningerne, fokus’et og billederne og alt alt det andet er vel alt sammen noget, der skal afspejle det liv, der leves på den anden side af skærmen.
I alle tilfælde den del af livet, som man ønsker at dele ud af.
Hver især er vi eksperter på den del af vores liv, som hedder “mig” og er det bloggen udspringer af, ja så tænker jeg, at det bliver pseudo-agtigt og anti-autentisk, hvis en anden sætter dagsordenen for, hvordan bloggeriet skal foregå…
Hvor ensrettet ville turen rundt i Bloglandia ikke være, hvis der sad eksperter og rådgav os omkring de personlige blogs?
Ville vi vide, hvor vi var, hvis ikke der var et ret personligt fingeraftryk?
Jeg tror det ikke, og det ville frarøve mig noget af det, som jeg elsker allermest ved at suse rundt, nemlig mangfoldigheden!
Hurra for den!
Hurra for korte og lange indlæg!
Hurra for husmoragtige beskrivelser og dybe filosofiske overvejelser!
Hurra for smukke billeder af interiør og stemninger, hurra for det grimme foto af en høm-høm!
Jeg synes, at det er allerskønnest, når der er plads til det hele og blogpolitiet er kørt hjem i garagen…
Heldigvis besluttede den fredelig blogskribent at forblive tro mod det, der gav mening for hende, nemlig øjet for det nære og det gode, det er jeg rigtigt glad for.
Jeg vil nemlig også helst selv ha’ lov til at taste på den måde, som det giver mening for mig lige i det særlige øjeblik det er, når jeg sætter mig her.
Se. det var vel lidt mere end blot en strøtanke, den fylder i alle tilfælde mere –
men det får den lov til og så får de andre tanke-poppere lov at hvile til senere…
30 Kommentarer
Jeg har det akkurat ligesom dig.
Jeg kan slet ikke finde ud af de der give-aways. Jeg ser det lidt som at købe sine venner. Hvorfor skal der præmier til for at følge med på en blog? Hvorfor kan man ikke bare følge med fordi man synes det er interessant det der bliver skrevet?
Selvfølgelig vil jeg da gerne have nogle der følger med på min blog. Det er jo dybest derfor jeg har den, men jeg ville aldrig give folk præmier og gaver for det.
Signe
Hurra for forskelligeheden – også i blogland!
Og TAK! for det indlæg! Det er nemlig præcis sådan det er – det er da dejligt, at vi kan spejle os både i de dybe tanker og følelser – OG i den sure sokker, høm-høm, der nu dukker frem af sneen osv. Det bliver først interessant, når det er personligt og kommer fra hjertet. Mener jeg…
Og tak fordi din blog tit bidrager til min zen…*S*
Rina
Ah, hvor er jeg bare enig med dig Anne. der er godt nok sket meget siden jeg begyndte at blogge for mange år siden. Jeg har sådan set ikke noget mod give-aways (overhoved ikke), men jeg står altså lidt af på de betingelser der er på mange af dem for at deltage.
Jeg synes iøvrigt at du er en SUPER blogger Anne 😉
En liten hilsen fra Norge for å si at jeg er fullstendig enig med deg! Leve mangfoldet, også får man heller leve med at man ikke får all verdens kommentarer på alle innlegg man legger ut.
Også må jeg få legge til at jeg synes du har en fin blogg, som jeg nylig har oppdaget! 🙂
HØRT!
Hep!
Hurra fordi du vil dele dine tanker med os andre!
I bloggere skal da bare blogge som I har lyst. Vil I lave give-aways, så gør det fordi I har lyst, vil I ikke, så lad være!
Vil I skrive om alt det søde og lyserøde, så gør bare det. Vi læsere ved da godt at tingene ikke ALTID er lyserøde, men kors hvor er det da også befriende indimellem at blive ført ind i en lyserød verden. Og underholdende når den ikke er så lyserød…
I er enevældige på Jeres blog, så gør hvad I lyster og gør det af lyst 🙂
Jeg fortsætter med at læse med hér, – fordi det er en lyst 😉
Kære Anne, Jeg har fulgt din blog i lang tid efterhånden – har dog aldrig følt mig kaldet til at kommentere på noget – egentlig før nu, hvor det lyder som om at du ikke har lyst mere…det ville være en skam. Når jeg tjekker mail i løbet af dagen kigger jeg lige forbi din blog – og et par andre…bare lige for at se om der er nogen hjemme!! Det er fantastisk sådan at være del af andre menneskers liv – uden at det kræver den helt store indsats fra min side. Når man er travl med mand, børn, strik og veninder man desværre ikke har tid til så er det rart at have sine ‘blog-veninder’, som man lige kan kigge ind hos – og få lidt inspiration, ting at tænke over – og forarges over folk der har behov for at komme med sure opstød. Jeg håber du har mod på mere…og at jeg fortsat kan være med til at sidde ved bordet og kigge ud af vindet.
Camilla
På et tidspunkt var der en anden blogger, der fortalte mig at for at få mange læsere skulle man lave 5 (!!!) indlæg om ugen – det passer bare ikke ind i mit liv at skrive så meget.
Fordelen ved en blog er jo at den er MIN, og den derfor stemmer overens med mit sindelag og min skrivelyst – og ikke hvor mange læsere jeg gerne vil have.
Så jeg giver dig helt ret, Anne, bloggen er til for din skyld (og kun lidt for os læsere :-))
Når man har været med et stykke tid er det lidt skægt at se den udvikling der er i blogge. Det skifter jævnligt hvilke typer blogs der er oppe i tiden, og hvilken stil der er populær. Men uanset hvilke typer og hvilke lege der er oppe, er der pudsigt nok altid nogen der mener de ved en masse om hvad der er det mest rigtige eller det mest interessante for alverden. Jeg synes mangfoldigheden er herlig – selvom det ikke er alt jeg læser med lige stor interesse 😀
Jeg synes at din blogg, og veldig mange andre blogger, er helt supre. For meg er det nettopp det å kunne følge med på flere, å kikke raskt over eller lese ettertenksomt, å bli revet med eller bli rammet av skapelyst, å se at det finnes noen som ligner på meg eller se at vi mennesker jammen er forskjellig, som gjør at det er så kjekt å bevege seg uti den store bloggverdenen. Og selv om mange ungdommer elsker de korte innleggene fra realityidolene sine, som de mest populære bloggerne gjerne er, så er det ikke det som funker for meg.
Bergenshilsen fra Lise
Eg er så hjertens enige med dokke. Mangfald er kjekt, vi er forskjellige og det er det som gjer lesinga kjekk og interessant. Eg kikkar innom faste bloggar fordi dei gjer noko med meg, eg likar måten dei er skrivne på, bileta, vinklinga på tema eller kreativiteten og humoren.
Solklem;o)
Godt brølt, løve!!! (Øh, løvinde, mener jeg.) Lige mine ord. Og tak fordi du sætter ord på og spørgsmålstegn ved al den bedreviden. Knus fra mig til dig og alle forskellige bloggere som gider dele jeres tanker og dagligdag med os andre.
Fru Jensen, Gudhjem
Kære Anne og alle andre !!
Hm, hvordan finder man de rigtige ord og især – kan man finde de ord, man gerne vil sige/skrive og dermed give udtryk hvad man selv syntes er vigtig, fyler, forundrer, glæder, smerter, …. .
For mit vedkomne kan jeg kun sige, at hvis blogland med alle dens individuelle meninger, holdninger, korte og lange, spørgende, tvivlende, glade, hjertelige ikke havde været – ja, så havde jeg simpelthen været nogle så dejlige erfaringer mindre. Jeg har været så heldig at møde nogle helt jordbundende mennesker bag forskellige blogs – og jeg skriver nu det, som jeg sagde – disse helt unikke blogs har i en meget svær tid været min livslinie og mit vindue i den store, stormfulde verden.
Hvis personerne bag dem ikke havde skrevet netop som de nu føler, ser, mærker, lever, græder, nyder, strikker, koger, bager, tænker højt, spekulerer og i en meget høj grad deler ud af deres egen verden – så havde det taget mig meget længere at komme et stykke af min vej.
Hvor er jeg glad og taknemmelig for at du og alle i andre skriver netop så individuelt og med alle jeres tanker og glæder.
Jeg kan kun sige, at det bare har været ligesom at drikke en kop kaffe med en god ven, få lov at deltage et sted, være en del af noget.
Mange ord på din blog – men jeg håber at du og i andre bærer over med mig – i skulle bare vide hvor vigtigt disse steder er og glæden som opstår.
TAK til dig fordi du deler ud af din verden, lader andre deltage i den. Håber at du bliver ved med at skrive – sådan som du er.
De hjerteligste hilsner Nicole
Når jeg rejser rundt i blogland afhænger min rejse meget af mit eget velbefindende og humør.
Jeg kender steder hvor jeg kan blive forarget, fornøjet, forfærdet, fortvivlet forkælet, forvirret og forstoppet.
En gang imellem kaster jeg mig ud på helt nye veje.
En gang imellem holder jeg mig til “penneveninderne”, dem jeg deler kommentarer og “hemmeligheder” med.
Din blog er min number one blog-kogebog.
Din blog er der hvor “nogen” med jævne mellemrum har skrevet lige præcis det der rumsterer hos mig.
Din blog er en farverig, forførende farvelade af strik og bolig-lir.
Din blog har lige strøet ord på min blog-forvirring.
Tak for drysset:)
Tusind tak
Ja, hvis alle blogger var like, behøvde vi jo å lese bare én.
Det er jo nettopp forskjelligheten som gjør det så spennende å surfe rundt i bloggeland.
Liker man ikke det man leser på en blogg, er det jo bare å la være å gå dit – !
Tak Anne – gode tanker 🙂
Længe leve forskelligheden, der skal ikke ensrettes noget i blog-verdenen.
Jeps – det ville være kedeligt, hvis vi alle skrev det sammen. Mine tanker om “Give Aways” ligner rigtig meget dine, det er at købe sig til reklamen. Der hvor kæden for mig hopper af, er når bloggeren er ansat til at blogge eller helt klart har økonomiske interesser i at blogge om nogle emner. Så bliver jeg skeptisk og overvejer, hvor meget er sandt og hvor meget er reklame/overflade.
Det bliver nemt lidt ensrettet i blogverdenen, fordi vi besøger hinanden og får inspiration og gode ideer – derfor er det så befriende, når nogen bare holder på deres eget udtryk og så kan man jo selv vælge, hvor det passer én at læse med 😉
Tak for det indlæg Anne – og ja, HURRA for mangfoldigheden 🙂
Anne er enig med Anne
Tusind tak for alle jeres kommentarer og reflektioner, de har været gode at læse.
Jeg får ikke svaret hver enkelt af jer denne gang, det vil jeg ellers helst, måske vender jeg tilbage og gør det i løbet af weekenden.
Jeg har ingen planer om at sætte proppen på min skrive-pen, jeg har masser på hjertet endnu, så det var altså ikke derfor dette indlæg blev forfattet.
Det er lige vigtigt for mig at “sige”.
I slipper ikke så let 🙂
Vi vil heller ikke slippe Anne 😉
Gode ord. Jeg er så enig.
Jeg er forholdsvis ny her i blogland, men meningen med en blog er jo netop, som du skriver, at den er et personlige fristed. Det er her vi selv sætter dagsordenen, bestemmer indhold, form og længde, og det er jo det som er så dejligt befriende… og gør det interessant at færdes i blogland.
Vel talt, Anne! Blogs er allerbedst, når de er autentiske og personlige og ikke præget af en påduttet opfattelse af hvad der er bedst. Og så har jeg efterhånden udtalt kvalme over den stigende tendens til alverdens krumspring for at få flere læsere…. Er det virkelig det, der er meningen med at blogge? Ikke for mig. Jow Jow, det er fantastisk at få kommentarer på sine indlæg – men også de skal være autentiske.
Just my 5 cents….
Så længe man ikke jokker andre over tæerne – altså, den slags mobberi der desværre nogle gange figurerer i blogland – så er det da absolut kun interessant hvis de forskellige blogs repræsenterer og afspejler det enkelte bloggende menneske bag skærmen. Ellers kan vi da lige så godt indføre en enste superblog som er skrevet “rigtigt” og som tilsvarer at se DR i monopolets dage.
Jeg er helt enig med dig, Anne. Hurra for forskelligheden 🙂
Hej Anne
Jeg er en af dem der følger med i din blog næsten hver dag.
Jeg syntes du har en rigtig skøn blog, den oser af dejlige sysler og hygge på et rart plan, lav ikke om på det for bloggen skal jo afspejle dig og ikke alle andre.
Der er da nok brog og kasten med mudder/ lagkage i denne verden lad dem der vil det lave deres egen blog til det formål.
God weekend og tak for en dejlig blog håber du skriver på den længe endnu.
Dejligt befriende at læse – tak for fine ord.