Stilhed.
Morgenlys.
Blomster og stearin.
Lemongrass i koppen.
Jeg forsøger at finde hoved og hale i menu- og indkøbsplan til den konfirmation, der om bare 14 dage skal fejres.
Heldigvis kan sidste års lister og mængder kigges igennem, de giver et godt fingerpeg om retning.
Og lige nu er der ingen andre oppe, så her er fred til at tænke sammenhængende tanker, ingen afbryder med et spørgsmål om aftensmaden i dag eller om indkøb af nye stifter til blyant.
Stille stille…
Senere venter en pudsning af haven og en tilplantning af en flok krukker, og mens det gøres, så kan der heldigvis også tænkes og formes, jeg har brug for tiden, for hverdagen er kommet til at sluge alt for meget af det, der skulle ha’ været brugt på at være en på-forkant-konfirmations-mor.
Jeg kommer endnu engang til at løbe hæsblæsende og stakåndet i mål –
det er vist et livsvilkår, når man er mig i denne familie.
Det er fint nok, ingen klager herfra, bare et lille ønske om et par nye syvmilestøvler, der kan sætte et raskt tempo.
I dag er det søndag og jeg vil trække nydningen ved spisebordet lidt længere.
Jeg trækker vejret stille og sætte koppen uden larm, én skulle jo nødigt komme til at vække nogen af dem, der ikke nyder stille…
6 Kommentarer
Mmmm… god og produktiv søndag til dig 🙂
Uanset i hvilket tempo du kommer i mål – så bliver det godt, når det er dig Anne :o)
God søndag.
Det er godt, du er en rutineret konfirmations-mor 😉
Håber det lykkes uden alt for meget stress, og jeg er sikker på, at dagen om 14 dage nok skal blive rigtig god – jeg har indtryk af, at I er rigtig gode til bare at nyde festen, når den er der 🙂
God søndag!
Jeg håber du fik lov til stille søndag og at du nu har tænkt tanker ude i haven 🙂
Ditto 😉
For NÆSTE søndag = generalprøve 🙂 De`n KLARE DU til UG. God aften til dig og dine herfra 🙂
Tak Liselotte 🙂
Jeg kan se, at i også har været travle i Gug…
Du er nu altid så opmuntrende og fuld af tillid, Sonnie, tak for det.
Vi må håbe, at jeg kan leve op til det 😉
Jep, Annette, en dreven rotte med mange års festerfaring at trække på, men kroppen er ikke hvad den har været, men mon ikke det går alt sammen alligevel.
Og du har helt ret – når dagen kommer, så er vi alle i hopla og glade for det, der er 🙂
Jeg fik i alle tilfælde en stille morgen, Lene.
Og senere sol på næsen…
Ja, WW, de 14 dage, der er tilbage kan hurtigt smutte, især når vi allerede skal feste om lørdagen.
Også god aften til dig…