Uld, småkager og vilde pølser.
Direkte fløjet ind fra Skotland i aftes og overrakt i dag som tak for hundesitting.
Så bliver det da ikke ret meget mere lækkert.
Jeg siger tak og nejer.
Og tørrer samtidig en lille strøm af tårer væk, for det var rigtigt svært at se vores skotske plejebarn lunte afsted ud til sin mors store bil.
12 dage har han sovet ved siden af min seng – der bliver altså tomt der på gulvet i nat.
Gad vide, om man ikke kunne lokke ham til at snige sig tilbage hertil, hvis man nu lovede at dele en af de lækre hjortepølser med ham?
Og gad vide, om jeg kommer i fængsel, hvis jeg dognapper ham??
Hans mor taler nemlig om at tage ham med til kærestens gård i højlandet og lade ham bo der!
Det går virkelig ikke –
heller ikke selv om hun forsøger at gyde olie på vandene i form af lækkert lækkert garn og fristende pølser…
5 Kommentarer
Åh Anne, sådan nogle små firbenede kan virkelig ramme en helt ind i hjertets inderste krog… Men for pokker da, hvor er det blå tweed fra Rowan smukt!!!
Jeg har i øvrigt tilladt mig at lægge dig til min blogroll – håber, det er ok med dig…
HIlsen Helle, der har kikket forbi med jævne mellemrum i flere år, men den seneste tid har læst med næsten dagligt…
Jeg elsker store bløde hunde, Helle!
Og lækkert lyseblåt uld 🙂
Velkommen hertil for øvrigt, og det er da helt okay at være i din blogroll, dejligt at vide, at skriblerierne nyder rundt omkring 🙂
Jo jo…garnet er lækkert, men de der venisons…de overgår jo nærmest alt 😉
Helle
De ser gode ud, Helle, glæder mig til at sætte tænderne i dem.
Kunne måske forestille mig, at de ville være gode sammen med grov kartoffelmos med selleri i…
De hjortepølser ser voldsomt fristende ud 🙂