Måske havde tebrevet her listet sig om foran i rækken, da den hørte mig skrible aftenens indlæg om travlhed?!
Nu sidder jeg i alle tilfælde lige her så stille og slapper af og venter på, at kreativiteten overfalder mig og kaster mig ud i en polka af uld, pinde, papir og lidt stof, hvirvlende.
Jeg har tanket op med lidt eftermiddagsmad og en kop te, så der kan rykkes igennem, og kommer kreativiteten mod forventning ikke, ja så kan jeg da altid smide mig på et tæppe med næsen vendt mod de første udsprugne Rose de Recht’er.
Det er fredag, weekend, sommerferiestart for pigerne –
herlig herlig dag…
12 Kommentarer
Det med liggestol, tæppe og rosenduft kan anbefales.
Det var så godt…..Nu vil jeg være køkkenkreativ for en stund.
God sommeraften
Jeg nåede aldrig dertil, Hanne, der dukkede andre hyggelige ting op og det var helt i orden…
Smuk smuk rose
Med vidunderlig vidunderlig duft, Anette…
Ja, du kan vel ligeså godt ligge lidt i liggestolen og vente på at kreafeberen kommer…
Det kunne jeg nemlig, Kirsten, men jeg nåede det ikke.
Måske i dag 😉
Jeg er helt fascineret af det the-brev, hvor kan man købe den slags – hvis du kan huske det? Håber du får lavet noget godt, god weekend
Alle Yogi-te’er har den slags kloge ord på den lille papirlap.
De kan købes i rigtigt mange helsekostforretning og også i mange af Coops butikker.
http://www.yogiproducts.com/
Her i morges stod der følgende på dagens første kop:
True understanding is found through compassion.
Det er sådan det er…
Ih, hvor du altså forstå at hygge! Jeg håber, at krea-maniaen overfalder mig i dag (og at jeg har tid til at gribe den 😉 )
Hygge må der til, Anne-Mette, jeg vil fortsætte i dag, hvor jeg er helt og aldeles alene hjemme 🙂
Tak for hjælpen, en fantastisk ide til pakkekalenderen 🙂
Det var da så lidt, Britt…