NÅR DAGEN GÅR…

… og fødderne bare går med, så går der hurtigt en masse tid med ingenting.

Men det gør ikke så meget, det er lørdag og jeg har ikke lovet nogen noget som helst.

Jeg har været bag disken i t.i.n.g., pakket en masse gaver ind til glade hyggelige mennesker, der har været smil og god tid til sniksnak, og selvfølgelig må den også dreje sig en hel del om det hotteste emne –

det kolde vejr.

Det er ikke til at komme udenom, slet ikke når man støder ind i mennesker, der har trukket den knælange dunfrakke på –

i juni –

jamen for pokker da, det er altså ikke meningen og heller ikke meningen, at folk bliver blæst gennem gaderne løftet af paraplyer med vrangen ud.

Men om ikke andet, så kan vi hurtigt fylde samtalerne med al vores længsel efter sommervarme dage…

Hjem er jeg kommet for mange timer siden efterhånden, hjem til et lunt hus med tændte lys og lyden af lørdag fra tv og radio, med familieflokken i lavt gear, og jeg har hurtigt og frivilligt ladet mig smitte til at lave det rene ingenting.

Pist væk er tankerne om vasketøj og rengøring, om klargøring og pakning af rejsegodt til to, skidt med udplantningsplanter og gødetur, vi blæser på det og lader dagen gå uden at forsøge at nå med.

Det eneste der kræves er vist, at jeg tager mig at aftensmaden, og det er helt fint med mig, jeg tænker, at jeg efter en sofatur har lyst og energi til et lille eksperiment.

Og så går der da tid med det…