Jeg har fået mig en makker ved komfuret og hvis jeg ikke passer på, så ender hun vist med at skubbe mig over på opvaskerpladsen.
Amanda har opdaget, at hun faktisk er vild med at lave mad og jeg tænker egentlig, at hun også er ret vild til det.
Tjek lige denne risotto ud!
For en førstegangsfremstilller så er det bare SÅ sejt gået!!
Den sad lige i skabet, alt var i top, risene var bløde uden at være smattede, grøntsagerne var sprøde og urterne fra drivhuset sørgede for prikken over i’et…
Hun er hooked, bladrer i bøger og magasiner, scanner nettet for nyt og ser det ene madlavningsprogram efter det andet.
Mens hun står ved komfuret med den ene ret, planlægger hun nøje den næste.
Hun kan vist godt tage mere end den enkelte maddag om ugen, som hun nøjes med nu.
Jeg tænker, at Lauras er billigt til salg.
Hun vil helst nøjes med at dukke frem, når det hele er færdigt.
Måske kan de indgå en lille aftale, noget mad for noget støvsugning.
Og så kan jeg jo begynde at overveje, hvad pokker jeg skal bruge tiden på, hvis jeg ikke længere er den eneste med stege- og braseglæde…
24 Kommentarer
Hvor skønt.
Og dig, du skal da bruge tiden til bare at være. Være køkkenskriver/selskabspapegøje. Bare være dig på en anden måde. 🙂
Ha`en rigtig dejlig week-end både med uden madlavning.
Jeg tænker nu også, at Amanda gerne ser, at jeg er inden for rækkevidde, der er mange spørgsmål, som helst skal besvares NU 😉
Også god weekend til dig, Marianne…
Det er i den helt rette alder at fange hendes interesse så lad hende endelig komme til. Der er alt for mange unge som ikke gider lave mad og hellere vil spise en omgang færdigretter.
Hun på lege alt det hun vil i køkkenet, Kim, der er ingen begrænsninger der, men jeg kan vel gå lov at være med engang imellem.
Tænk hvis jeg blev helt rusten…
Det er dejligt når børnene er nysgerrige og gerne vil behage ganen! Min på 10 er også igang og bliver bl.a. inspireret af tv-programmet Master-chef (amatørkokke konkurrence fra Australien). Mon ikke Amanda bliver aspirant, når konceptet kommer til DK 🙂
Det kunne da tænkes, Susanne, måske kan vi komme med som team-mor-og-datter 🙂
Hyggeligt at lave mad sammen og lære fra sig.
God weekend.
Det er nemlig rigtigt hyggeligt, Eva, jeg nyder det meget…
du skal læse, blogge, strikke og være i nærheden 🙂
Hvor skønt at hun gerne vil.
(mon et mandag vil være løsningen)
Det er rigtigt skønt, Anne og jeg nyder også at sidde og kigge på.
Det der med signaturen –
jeg mente altså vores håndskrevne 😉
Hyggeligt at lave mad sammen med sin mor.
Jeg lærte (tvunget) at lave mad, da min mor for en periode var syg og sengeliggende.
Min pap kunne kun stege spejlæg, så der måtte andre midler til, så jeg lærte at lave mad, mens mor dirrigerede slagets gang fra sofaen.
Siden blev jeg helt vildt med at lave mad og bage til familien store fornøjelse, for ingen af dem synes det er særligt spændende:)
Selvom udgangspunktet for din glæde ved madlavning kunne ha’ været lysere, MissMuffin, så var det godt at du fik det lært, og mon ikke din mor var stolt over, at du kunne følge anvisningerne, som hun kom med fra sofaen.
Her i huset er mandens glansnummer også spejlæg 😉
Det ser dejligt ud. Det lyder som nogle hyggelige timer I tilbringer sammen i køkkenet!
Det er det sandelig også, Britt, og det bedste er, at Amanda kun behøver at høre tingene én gang, så husker hun dem.
Og med den fornemmelse hun så har for tilberedningen, ja der er hun allerede godt på vej…
Det lyder rigtigt hyggeligt:-)
Her i huset er der som regel også børn med i madlavningen – dog er det mest drengende (begge 10 år) der syntes det er sjovt :-), hvilket kom en del bag på os. Og indtil videre eksperimentere de mest på opfordring – men ihh hvor jeg glæder mig til at de selv kan og jeg bare skal være underholdning og spørgsmålsbesvarer.
Du kan da strikke, skrive og tegne – ved køkkenbordet:-)
Det er rigtigt dejligt, når de for alvor kan tage tjansen, Sandra, måske endda selv tage en tur til købmanden efter det de mangler.
Vi kan jo altid sidde i nærheden og være klar med en hjælpende hånd…
Det ser godt nok lækkert ud. Godt gået!!!
Det er det bare, Karin, godt gået og det smagte SÅ godt, jeg kunne sagtens ha’ snuppet det i dag igen, men jeg hører, at nogen har nydt resterne til frokost…
Hvor er det skønt 🙂
Herhjemme har vi en teenager der gennem de seneste år har proklameret han vil være kok, vil på kokkeskole.. men madlavning… Øhh.. og kendskab til køkkenredskaber, krydderurter eller andet i den retning.. Øhh..
Jeg forstår det ikke helt, men han skal da helt sikkert søge ind og afprøve og måske sker der pludselig noget.. Han er ikke så dårlig til at bage.. 😀
Hvis det for alvor har hans interesse, Pernille, så skal han nok komme i gang på et tidspunkt.
Jeg elsker min kokkeuddannelse, selvom jeg ikke bruger den i proff. sammenhænge mere, men den bringer mig (og mine omgivelser) masser af hverdagsglæde.
Og lad ham da endelig bage, det er jo herligt med hjemmebagt i stedet for bragt…
Nyd det *s* _ sikke gener _ Du har givet videre
Nyd at det er lykkes at formidle interessen for det gode måltid videre – det er ganske unikt og ikke mange forundt.
Du kan altid bruge tiden på at fremstille strikkeopskrifter som du kan sælge for at tjene lidt til tøsens køkkens udfoldelser *B*
Godt forslag til “tidsfordriv” 🙂
Det bliver til alt for lidt tid med pindene for tiden, jeg har nærmest abstinenser…
Hvor er det dejlig læsning – skønt at se ens børn glædes over det sammen som en selv. Det ser fantastisk ud, godt gået Amanda 🙂
Nåååå…smider mandag væk igen hihi og signaturen beholder vi bare 😀