En skøn vase for en flad 10’er – skønt!
Stor og rummelig og klar til den ene havebuket efter den anden.
Syrener og allium lige nu.
Senere storkenæb og roser.
Og dahlia.
Og kaprifolie.
Og.
Og.
Der er heldigvis masser at tage af derude sommeren igennem.
Og stille samler jeg flere og flere skønne vaser, der kan huse det hele…
21 Kommentarer
Jeg elsker stillebenene dine, det ser så utrolig hyggelig ut hos deg!
Det synes jeg faktisk også, Tora, at her ser hyggeligt ud altså 🙂
og og og vi kan ikke få vaser nok 🙂
smuk er din, du fik for den flade tiér.
Er det ikke vildt, hvad man kan få af lækkerier for mindre end en lille is koster, Anne!?
Smuk er den 🙂
Det er den bare, Liselotte, så nu kan alle blomsterne godt skynde sig at vokse sig store…
En flad tier, det var godt nok billigt for den smukke vase…man kan aldrig, aldrig få nok af vaser!
Aldrig, Kirsten, og så er dem til en tier altså ekstra gode…
Det er en skøn vase til sommerens buketter 🙂
Og sommer er det jo, Helle, endelig 🙂
Den er sgu pæn
Jep, Sus, sgu da helt vild pæn…
Jeg er imponeret over din evne til forandring – der er altid nyt at se på dit spisebord 🙂
Hvad hedder blomsten i vasen? Den er så fin!
Det har vist udviklet sig til en helt lille mani, Annette, det der med at skifte stilleben på bordenden.
Og blomsten? Lige nu er det helt væk, men jeg kommer i tanke om det, det ved jeg og så skal jeg huske dig…
Åhh ja, vaser – elsker dem, men er mest til dem af glas – gerne gamle, så vi passer sammen 🙂
Jeg bliver altid mest forelsket i keramik- og porcelænsudgaverne, Marianne, så vi kommer da ikke til at stjæle hinandens kup 🙂
Er det galt av meg å glede meg litt til “snart-to-åringen” er over sin verste “plukkfingerfase”?
Jeg husker en gang for leenge siden når jeg kunne ha sånne vakre små stillebener på bordet hjemme 😉
De kan pille så helt vildt meget de små fingre, Elin, men det har nu ikke afholdt mig fra at have blomster og lys på bordene, men jeg har til gengæld nok sagt “Nej, det er mine ting!” rigtigt mange gange 🙂
Lige nøjagtigt sådan har jeg det også Elin, man kan ingenting have på bordet. Enten “knækker” blomsten pludseligt eller lyset bliver pustet ud. De små pilfingre! Men det stopper vel en dag.
Indtil da, vil jeg bare nyde dine små arrangementer, Anne 🙂
Det stopper, Jeanette, en eller anden dag.
Måske lidt tidligere, hvis du virkelig holder hårdt på, at det på bordet er dit 🙂
Uh altså som du frister med dine skønne fund. Jeg har dog lovet mig selv, at jeg ikke vil “loppe” før ham den dejlige og jeg er flyttet sammen til august, for vi har begge skabe og skuffer stuvende fulde og skulle jo gerne have plads til det hele…