Boy er krøbet i sikkerhed under et stort og stærkt stillads på Aros, jeg synes faktisk, at han virker lidt mere hudløs og sørgmodig end vanligt, men det er selvfølgelig heller ikke rart at være i fare for at få dumpet et eller andet i hovedet, fordi de rumsterer oppe på taget af huset.
Måske vender Boy øjnene opad, når installationen af Olafur Eliassons Rainbow Panorama er færdigt, måske har han også lyst til at se det fantastiske skue, som det helt sikkert bliver.
Jeg har i alle tilfælde…
Udstillingen af Julie Nords værker er helt vidunderligt og bestemt en Århus-tur værd, jeg bliver fyldt med både fryd, beundring og skræk, når jeg ser hendes arbejder, på én gang så tiltrækkende og smukke og så også virkelig væmmelige.
Kaniner mister i den grad en del af deres nuttethedsfaktor, når man har været i selskab med hendes syrede udgaver af det lille pelsdyr, ikke meget kæle-kanin over dem.
Der ligger en lille video om udstillingen Xenoglossy lige her
4 Kommentarer
Jeg forundres hver gang over hans sårbarhed. Han er fantastisk!
Det gør forunderligt indtryk når nuttethed og modbydelighed serveres i én mundfuld.
Måske man snart skulle bevæge sig til Århus? Jeg tror det, for det lyder som en oplevelse, man skal tage med, sådan en tur 🙂
Den udstilling ville jeg sørme gerne se. Endnu en grund til at tage til Århus 🙂 God fornøjelse til jer som når det 😀