Jeg har æltet, rullet og vredet.
Torben har kogt og afdryppet.
Teamwork om en af jules allerbedste kager –
jeg elsker både det ene og det andet.
Det er ikke tit, at han er til at lokke med i køkkenet, ham Torben, men i dag sprang han frivilligt med og var ret frem til klejner.
Mon ikke han melder sig igen til det næste år…
En nykogt klejne er ikke det værste, hvis du har tid og lyst til sådan en omgang, så kan det være, at du vil prøve vores opskrift.
Der bliver sådan cirka 55 stykker af portionen.
Jeg har sjusket lidt med rul og vrid, men de smager nu mere end bare udemærket alligevel.
75 g sukker
25 g blødt smør
2 store æggeblommer
1 helt æg
1/4 dl mælk – nærmest bare et bløb
275-300 g mel
Fintrevet skal af 1 citron
1 tsk kardemomme
1 tsk hjortetakssalt
Palmin til kogning.
Alle ingredienserne æltes godt sammen og dejen lægges på køl en halv times tid.
Rulles forholdsvis tyndt ud og ordnes så med klejnespore eller skæres med en god skarp kniv.
Klejnerne vrides og er nu klar til kogning i skoldhed palmin.
God fornøjelse –
og så smager de altså ekstra godt, hvis de lige får et tyndt lag flormelisdrys…
18 Kommentarer
sjovt som skikke er forskellige mellem lande. jeg læser flere steder på blogge at i Danmark forbindes fedtkogte klejner med julen, heroppe er de hverdagsbröd og ingen ville drömme om at spise dem til en höjtid som julen, og så er der nok noget andet som er lige omvendt. du og dine önskes en rigtig slappe-af-jul med glæde og fred i hjertet.
kh.fra Island
Frida
Gaf vide hvad vi så spiser til daglig, som i nyder til jul, Frida, det kunne være sjovt at undersøge…
Uhm, nykogte klejner. 🙂
Her står den på rødbedesylteri, karamelkogning og trøffelfremstilling idag. Ah, hvor jeg dog elsker når der er tid til at hygge sig med køkkensysler!
Det er nemlig rigtigt dejligt, når man har tiden, Erika, det nyder jeg også.
Hvis jeg når det i eftermiddag, så skal vi lave nougatovertrukne mandler med cacoa- og lakridspulverdrys…
Hvor lyder det hyggeligt, samarbejde i køkkenet. Jeg når ikke klejner i år, men næste år skal jeg da prøve opskriften. Tak for nogle hyggelige billeder.
God eftermiddag.
Det sker ikke ret tit, at Torben hopper med i køkkenet, Sonnie, så jeg nød det ekstra meget 🙂
En hilsen skal lyde her fra det snedækkede Brejning, og ønsker dig og familien en skøn lille juleaften, vi vil også drage ned af vejen til hygge i gode venneres lag, inden det går løs i morgen med hele familien omkring bordet, vi bliver 13 så jeg skal lige finde på noget…. måske nissen skal sidde med…
Glædelig jul tilbage til dig, Helle, jeg håber, at du finder en ekstra gæst at byde til bords…
Har aldrig bagt klejner, måske skulle det prøves. I dag har jeg bagt fedtebrød for første gang.
God Jul!
Uhmmm fedtebrød, dem elsker jeg, Lene, de er SÅ gode.
Måske er du klejne-klar næste jul 🙂
Jeg elsker, elsker, elsker klejner. Men jeg koger dem ikke, for jeg spiser dem allesammen selv, og det har jeg ikke brug for.
Jeg håber, I vil nyde jeres:)
Jeg elsker dem også, Eva, og der var en grund til, at de først blev kogt i går og også kun en behersket portion, ellers havde jeg nemlig for længst spist dem alle selv.
Nu er vi alle hjemme på ferie og de andre går også til klejnerne, så knap så store hofter til mig 🙂
Mums. Kan du kaste en klejne i retning Ebeltoft??
Greb du eller blev den mon taget af en fugl på vej igennem luften?
Ser og lyder herligt med nykogte klejner. Jeg ville have prøvet i år, men kagebageriet druknede lidt i brunkager og vanillekranse uden hul i. 🙂 Jeg husker min farmors klejnekogeri hvert år og længes efter de friske og hjemmegjorte.
Man kan ikke nå det hele, Katrine, i har vanillekranse, det har vi ikke.
Men hvem siger, at man ikke kan bage mellem jul og nytår…
God jul og takk for mange hyggelige bloggstunder i 2010
Velbekomme og i lige måde, Lisbeth. Rigtig glædelig jul…