Resten af familien er sendt ud i verden, her er stille, alt ånder fred og jeg sidder bare her og sidder.
Men det er vel også okay, når jeg sprang af madrassen kl 5.30, travede en lang tur med hunden i morgenmørket, smurte madpakker, purrede poderne, tændte op, lagde tøj sammen, sørgede for at tjekke op på de forskelliges aftaler, bestilte sandwich til forældregruppen og fik klaret et enkelt telefonopkald og svaret på en stak mails og sms’er –
før kl 8.00.
Så må man gerne bare sidder og være.
Ja det må man selvfølgelig også alligevel.
Hvis man vil.
Og det vil jeg…
Senere skal jeg ud i verden, hvor der er ærinder at klare og job at passe.
Det er fint, onsdagen er velkommen, den indeholder gode og spændende elementer og jeg er frisk på det hele.
Lyset ude kommer væltende, mens jeg sidder her og taster, himlen ser blå ud, får vi måske en dag med sol på?
Det vil være okay, sol skal man ikke kimse af, men for mig ville den være smukkere, hvis den havde sne og frost at skinne på.
Jeg ved godt, at der er jubel over, at snemasserne er væk, jeg har hørt, at nogen snakker om forår og fuglefløjt, fint nok, men min kalender siger stadig januar, og jeg vil ha’ frost og knirkende sne under støvlerne.
Måske skal min egen-tid i ro og magelighed bare gå med at drømme om dalende fnug.
Fnug eller ej –
jeg er klar til onsdagen.
God midt-uge-dag til jer andre…
9 Kommentarer
Rigtig god fornøjelse med Anne-formiddagen og resten af onsdagen. Den bliver god, kan jeg mærke 🙂
Det har været en dejlig onsdag, Liselotte…
Hørt! Jeg er med på det kolde og hvide, og gerne i rå mængder.
Og mon ikke vi kan få mere? Børnene har jo ikke engang haft vinterferie endnu!
Selv god onsdag 🙂
Jeg håber simpelthen ikke, at det var det med sneen for i år, Tante T, så må jeg altså protestere…
Har haft en lignende morgen 🙂
Skønt!
Skønt er det helt rigtige ord, Beate…
God midtuge også til dig, Anne. 🙂
Onsdag er en god dag, Erika, ikke langt fra fredag…
Jaaah, lad os få noget sne 🙂