Jeg har købt perlehyazinter og hornvioler til krukkerne ved hoveddøren.
Jeg har købt tre bakker med de første stedmødre med store hoveder – i lilla.
Jeg lod dem stå på bænken ved døren i nat – udenfor forstås.
Det skulle jeg ikke ha’ gjort!
Det var frost her på heden.
Ikke bare lige sådan et lille svirp – nej da vi snuppede lige en håndfuld under nul…
I morges stod de så bare der, mine nyindkøb, stod og så så underligt grøngennemsigtige ud på bladene og alle de lilla hoveder hang til slukørede til siden.
Øv for pokker da.
Øv fordi, at jeg lod mig rive med af de første forårssolstråler i går eftermiddags og ikke tænkte “Vinter endnu”, da jeg lukkede og låste for natten i går.
Øv fordi, at det så faktisk blev mere end bare lige frost.
Jeg er klar til forår i krukker, til lilla stedmødre med krøllet kant, der hilser mig velkommen, når jeg endelig lander herhjemme.
SÅ skrid vinter – det er marts nu.
I alle tilfælde skal du, Hr. Frost, ikke blæse din kolde ånde på mine blomster.
Smut hjem til dig selv…
24 Kommentarer
Ja, jeg hepper med, Anne – SKRID frost – og fuglene er også begyndt at synge forår, så det er det det er!
Nattefrosten har været forbi os i nat, Mona, og det, som jeg havde dristet mig til at sætte ude ved døren, ser igen en anelse slukøret ud…
Præcist. Smut pommes frites!!
Afsted med sig…
Åh ja… lidt forår, tak 🙂
Når man sidder inde og kigger ud, så ser det ret forårsagtigt ud, Liselotte, men man får en ret anderledes oplevelse, når man stikker snuden udenfor…
ærgerligt ærgerligt, men nu kan det ikke vare længe… 🙂
god weekend
De klarede sig, LOne, og står nu og samler kræfter i bryggerset til endnu et forsøg…
Mon ikke de kommer sig? Det er da værd at håbe på.
Her støvregner det ganske lidt – hvilket viste sig at være en umåde farlig kombination med de frosne fortovsfliser. Heldigvis var der ingen, der tog den på røv og albuer, men det var tæt på. Skrid, Hr. Frost. Velkommen, Frøken Tø. Jeg hepper med.
~ Karina
Jeg tror faktisk, at de klarer den, Karina, jeg hev dem ind i det kølige bryggers og jeg synes, at det ser ud som om, at de har rejst de slatne blade igen.
Godt at ingen kom til skade på fliserne. Puha – ingen brækkede ben pga af is, det duer ikke, når vi skal ud og springe rundt i forårssolen…
Jeg melder mig også i koret af de frosttrætte. Herhjemme plejer det at hjælpe på hastigheden når jeg hepper på min 4årige, så måske trænger foråret bare til lidt opmuntrende hep. Kom så forår, hep hep hep!!!
Heja heja heja, det råbte jeg altid, da jeg var bare og nogen skulle vinde over nogle andre.
Så heja forår, løb hurtigere end vinter…
Det er svært ikke at lade sig friste til at få lidt forår i krukkerne, jeg kigger også langt efter vores forårs bebudere men har holdt mig i skindet ind til nu. Jeg tror dine stedmodere nok skal komme sig efter lidt førstehjælp af dig. Så jeg stiller mig op i heppekoret sammen med alle jer andre. Kom nu forår…..
Der må bare farver til ved min hoveddør, Helle, så nu må det koste et par frostsvedne planter og så må de skiftes ud med andre.
Men førstehjælpen vandt og de blå stedmødre er klar til kurven udenfor, hvor der står et par slukørede minipåskeliljer, som jeg købte i desperation…
mine blå anemoner købt i går overlevede heldigvis natten- men de stod også i et par gl. kopper i vindueskarmen :-), indenfor!
Åhhh indenfor, se det var et trick af de gode, Ellen, men det pynter bare ikke så meget udenfor 😉
Kom varme, kom sol! 🙂
Kom havesweater og sorte negle, kom drivhuspotter og duft af muld.
Vi vil på græs, Erika…
He he, bare giv ham ren besked, ligner ikke noget! Her er det ikke meget bedre, vi har dog ikke frostgrader 😉
Han er skideligeglad med mig, Lene, han har været forbi i nat igen…
Har du fundet hans email adresse? Jeg vil gerne have en besked med.
Har planer om at jeg imorgen vil lege forår med tæppe og kaffe i havestol i en læ-krog i haven. Nægter at lade mig kue mere…..
Han svarer ikke, når jeg skriver, Kea, han er kold i r*ven!
Men det må han selv om, vi kan sagtens sidde ud i solen, hvis bare vi finder det rigtige sted. Her hos mig er det muren mod syd, det sorte hus sender med det samme varmen tilbage til os, der sidder foran det…
Nemlig…smut her Frost…jeg har blomster der ser ud som dine…men satser dog på at de rejser sig igen!
Mine er klar igen, Kirsten, så måske er der også håb for dine…