Morgenens løbetur foregik i silende regn, våd til skindet var jeg, da jeg landede herhjemme igen.
Både den store bløde hund og jeg lignede nogen, der havde været i søen og det med hovedet helt under vand.
Der skulle mere end almindelig viljestyrke til at træde ud af døren der kl 6.50, så jeg måtte love mig selv gode belønninger, når turen var klaret og kroppen blød og varm igen efter dejlig dusch…
Selvforkælelsen blev syrlig mager yoghurt med frisk grape og mandarin på toppen, lige så mange sider i Fyrmesteren, som jeg havde lyst til, og så en lind strøm af krydret te, som spredte varme og duft i både rum og krop.
De lysende lyserøde tulipaner var med fra torvet i går, så de var ikke en belønning for morgengymnastikken, men jeg hev dem tættere på, så jeg rigtigt kunne nyde dem og det er vel også en slags forkælelse.
Resten af søndagen er tilegnet rengøring og vasketøj, en tur til Tarm for at heppe på Amanda, der er på badmintonweekend derude, hun har sat mig stævne kl 14 og det sidder jeg ikke overhørig.
Belønningen for de “udskejelser” må så være velduftende tøj og en skønt varmt smil fra min smukke rosin…
3 Kommentarer
Sikke en dejlig måde at starte søndagen på 🙂 God fornøjelse med Fyrmesteren, som jeg kom til at sluge ALT for hurtigt!
Ja, du kører sikkert gerne langt for at få et dejligt smil fra din Amanda.
Pist forsvinder tankerne om den våde morgenstund sammen med din hund….
nu vil solen bryde frem og varme -i alle fald i overført betydning!!
Det var da voldsomt til sprek og morgenfrisk dame (men ikke så dumt når man først er kommet ut, er det vel?)!