En ny uge er skudt i gang med luntetur i morgengryet i selskab med en fjumset hund, hundredevis af glade solsorte og en opstående sol.
En frisk dag i en ny uge, der forhåbentlig er mig lidt mildere stemt, end de sidste par stykker har været.
Jeg vil i alle tilfælde gøre mit for at fylde smukt og godt ind i den…
Anemonen, yndlingsblomsten over alle, er begyndt at dukke op på de luneste og mest solrige pletter i skovene, jeg kan næsten ikke vente til den første buket står frisk i vasen på bordet.
Måske vil mandagen levne et lille frikvarter til et smut ind i en lysning, hvor en håndfuld af de smukke hvide kan plukkes.
Måske kan jeg løbe lidt hurtigere i de kvarter, der skal ligge omkring den lille anemonetur, så jeg kan skabe mig tid og plads, for en lille buket af de allerskønneste forårsbebudere vil med garanti gøre ugens start finere.
God mandag derude –
med eller uden anemoner…
9 Kommentarer
Hvor er det for sejt at du får dig luftet. Og en fjumset hund:-) Det er lang tid siden, at jeg har hørt det ord.
En super dag til dig, Annemone:-)
Hun er simpelthen bare fjumset, Sidsel 🙂
Jeg plukkede anemoner i dag, men de klarede ikke helt hjemturen i en varm bil.
Der er nogen hængeører der ikke er med på at strutte i vasen;))
De er ikke let at transportere, Hanne, de er bedst fra skovbund til næve og direkte hjem i vasen…
Husker pludselig fra min arbejdstid i børnehaven,
hvordan en lille pige på tre år græd, da vi var i skoven på anemonetur.
Her var hele skovbunden dækket at et anemonetæppe—-og hun havde lært
hjemmefra, at man ikke måtte træde på blomstere.
Stakkels lille barn –
jeg bryder mig nu heller ikke om at træde midt i alle anemonerne…
Ja, der skulle have stået…dækket af…
og selvfølgelig…… blomsterne. Øv,øv
Det havde jeg regnet ud, Marie 😉
Anemonerne må vente – her er der ikke skyggen af knopper! Du må have en god uge, med alt godt og anemoner!