Da jeg skrev indlægget herunder, tænkte jeg ikke på, at den manglende mulighed for at kommentere lige her kunne få lysten til at kommentere på Facebook til at vågne.
Jeg bliver nødt til at bede jer om lade være.
Jeg ved, at alt er velment og hjertevarmt, men jeg magter ikke, at der skal stå den slags kommentarer på min væg, når jeg – og Torben for den sags skyld – ikke skrevet om det der.
Måske kunne jeg ha’ regnet det ud, men jeg havde tankerne andetsteds.
Undskyld for det.
Men det betyder ikke, at man ikke må skrive “bagom”.
Slet ikke…