Jeg har fået has på det første ærme til Sophies cardi og er også godt i gang med det andet.
Men altså snoning efter snoning i samme hørfarvede garn det bliver altså lidt trivielt i længden –
der må lidt adspredelse til.
Og sådan noget ligger der da i kurven, en lille grøn snoningtrøje til Sia f.eks.!
Men nej tak, ellers tak, snoninger står ikke på listen over ikke-trivielt.
Jamen så lidt Wisdom dag?!
Pænt nej tak, endeløse rækker af glat og perle i samme farve, heller ikke på listen over glad adspredelse.
Så jeg har givet mig selv frit lejde til indsamling af garn og opskrift til nyt projekt.
Med den ene betingelse, at begge dele skulle kunne findes på lager…
Så hurra for et velvoksent lager –
der er nu dømt Poppy i mange kulører.
Jeg snupper en str 2 år og mon ikke der en dag dukker en tumling op, som kunne bruge en lille ulden?
Der er da et par stykke i den størrelse indenfor rækkevidde og hvis den mod forventning ikke skulle kunne afsætte der, ja så kan den vel ryge med i juleboden.
Jeg er krøbet ind i sofahjørnet for solen er rejst fra byen og med et lille tæppe på de bare ben, så er her rigtigt hyggeligt og stribeklart.
Aftensmaden må vente, jeg skal først have et farvefix uden en eneste snoning…
21 Kommentarer
Den bliver vidunderlig, er jeg sikker på:-) Og rigtig sjov at strikke…. kom til at tænke på din folklore i miniudgave. Måske en ide til en opskrift mere, Anne? jeg har lavet den til mig selv, og hyggede mig med den, helt fra start til slut. Og dét er sjældent for en opskrift! God hyggeaften med farveladetrøjen:-)
Farvelade er lige det der er meldt her, Helle 🙂
Sikke farver, de farver giver da lidt adspredelse :o)
God fornøjelse
Det kan man vist roligt sige, Sonnie…
Festligt 😀
Og meget kulørt, Tante T…
Nydelege fargar!
Kos deg med dei;o)
Solklem
Du kan lige regne med, at der er hygge i dette lille stykke strik, Solveig…
Sliklækker – jeg får lyst til vingummi ;))
Med masser af E i, Hanne 🙂
Hvor skønt med de farver…. 🙂
Det er en god modvægt til alle de hørfarvede snoninger, Lone…
skønne farver du har fundet i gemmerne – minder mig om at jeg skal have investeret i opskriften til din folklore som jeg har beundret i nogen tid.
Mine gemmere er store og bugnende, Gitte, det er aldrig kedeligt at rode i dem.
Og Folklore’n er et godt lille sommerprojekt, så…
FOLKLORE uden 4 masker…….. BARE PERFEKT! OG TIL VOKSNE 🙂
God nat til dig og dine 😉 🙂
Håber også at natten var god ved dig, WW…
Ja ja ja ja. Uha så dejlig en trøje. Jeg er nu mest forelsket i den lækre unge indeni 🙂 spændende at se i flerfarvet….
Det er en skøn unge, Sidsel!
Og så er det jeg igen tænker: Hvor bliver de børnebørn mon af…
God idé! Lad dig ikke trivialisere af smukke, men trættende projekter.
Jeg glæder mig til at se, hvordan din Poppy a la garnlager kommer til at se ud.
Jeg orker ikke mere, der trætter, Ann, situationen her er slem nok uden søvndyssende gentagelser.
Jeg har en skøn bekendt, der siger til mig: “Lad nu være med at rydde op, gøre emhætte ren eller sådan, for at “glemme” og komme af med energi, lov mig at du bager en kage, slår op til en nyt strikkeprojekt – plej dig selv.”
Det gør jeg så…
Uhm, skønne farver! Den står også højt på min strikkeønskeliste, så mon ikke jeg snart skal i gang…