Og hvis det høstes rette sted så også rigtigt godt for sjælen.
Min lille grønne høst er taget med hjem fra et sted i verden, som nærer og varmer mig, og som giver ro og store smil.
Det gør det for mig og også for mine piger.
Vi samler os indeni og tager de første skridt ud i vores nye liv, nye veje skal trædes og det er lettere at finde vej, når man har nogle pejlepunkter.
Stærke og smukke venskaber er et af dem…
Pejlepunkter, vendepunkter og kardinalpunkter.
Nogle sammen og nogle hver for sig.
Alle de fantastiske mails jeg har modtaget i de sidste dage indeholde alle ord og varme, som jeg kan bruge til at nå til det punkt, hvor jeg er samlet og hel, hvor livet igen er godt og grønt, her hos mig og ikke bare hos naboen.
Tusind tusind tak for alle ordene, hvert og ét er læst og printet ud og ligger i en lille bunke med andet stærkt, der smykker grå og tunge dage…
I en af de mails, der gavmildt er sendt i min retning, står der nogle ord, som jeg vil huske mig selv på, når ufornuften banker på og jeg vakler i min ellers faste tro på, at ordentlig kommunikation letter livet.
Ordene kommer her
Jeg vil blot sige til dig, at jeg er imponeret over den usædvanligt ordentlige måde, du meddeler dig på – både når du gi’r og når du sætter grænser.
Jeg havde behov for at bakke dig op i det.
Jeg vil gøre alt det bedste for at være usædvanlig ordentlig.
Alt.
For jeg har alt at vinde og intet at tabe.
Bortset fra at jeg jo tabte kampen om det gode og hele familieliv.
Men ikke uden stålfast vilje, helhjertet indsats og masser af mod.
I virkeligheden er der ingen vindere, når familier brydes.
Der er kun tabere.
Alle taber noget, noget forsvinder for altid.
Den familie, som man var, kan aldrig genskabes, den kan opstå i en anden form, men ikke med den stærke kerne af VI, som den havde engang.
Og det er ALLE ulykkelige over, også selvom det kan se anderledes ud for dem, der bare kigger på.
For dem, der står i det, så skifter ulykkeligheden bolig med minutters, timers og dages mellemrum, den flyder rundt i os alle 5, men i momenter flår den hårdere i det ene hjerte end i det andet…
Tiden og klarsyn og nye historier om os skal hjælpe på vej.
Og det samme skal alle jeres gode og støttende ord.
De skal få lov til at være med til at give nyt mod, tro og håb.
Tak for dem.
Håbet er grønt –
ikke bare lysegrønt –
men stærkt og pågående grønt…
19 Kommentarer
Her nikkes genkendende, Anne. Det lyder til at være en rigtig god idé med at printe alle de søde hilsener ud, for så er det måske lettere at forholde sig til og gribe fat i, når bølgerne går lidt for højt.
Alle de bedste tanker til Jer!
Det er godt at have noget at klamre sig til, når gulvet ind imellem forsvinder under en, Anita…
Du har ret, – man skal være ordentlig.
Og så skal du huske at finde et sted, hvor du kan komme af med alt det, der ikke er ordentligt. Bare ét sted, hvor du kan være Anne, helt urimelig. For det får du behov for.
De bedste ønsker for hele familien.
Jeg har et vidunderligt sted, Eva, og der henter jeg ny energi til at blive ved med at være ordentlig.
Urimelig bliver jeg i korte momenter, men det fylder uendelig lidt, det er ikke der mine behov ligger. Måske vil jeg hellere kalde det skarp og bevidst, det er kommer ud 😉
Herhjemme er vi optaget af, at I alle ender det gode sted. Det er vi sikre på, at I gør og vejen derhen er ordentlig. Det véd vi, fordi vi kender jer 🙂
Det er godt, at i andre er sikre, når vi selv ind imellem tvivler voldsomt 🙂
Usædvanligt ordentlig kan man vel ikke altid være, men mindre kan nok også gøre det, – især hvis udgangspunktet er usædvanligt ordentligt. 😉
God vind med grønthøsteren!
Det kan man ikke, og det er jeg bestemt heller ikke, ind imellem bliver jeg meget skarp – nærmest dødbringende – Ann, men som jeg skriver, så vil jeg bare gøre det bedste jeg kan, og så pis med de minutter, hvor jeg ikke kan…
Jeg er også imponeret over hvor ordentlig du er, men mener også, som andre, at man af og til skal have lov til at være urimelig og ked af det. Fordi ting gør ondt, og så kan man ikke altid være ordentlig, men være nødt til at passe på sig selv så man ikke går mere i stykker end højst nødvendigt. Held og lykke fremover, jeg håber du finder din vej frem, du har gode støtter rundt omkring, brug dem!!
Jeg er ulykkelig, ked og fortvivlet, Christina, ingen tvivl om det, ikke mange forældre kan holde ret godt til at se deres børns sorg og afmagt.
Men urimeligheden, den forsøger jeg at arbejde udenom, for den er så lidt konstruktiv, jeg vil hellere forsøge at være rimelig, især over for mig selv, og det kræver at jeg også passer på mig og giver rum til sorg. Og det må i stole på, at jeg gør, jeg kan faktisk ikke andet.
Tak for de gode ønsker, jeg tager dem med på vejen …
Du får lige de varmeste tanker fra mig Anne. Vil ikke komme med en masse kloge ord til dig, men sende dig en virtuel krammer.
Knus
M
Krammere er altid gode, Marie-Louise, så tak…
Kære Anne
Dine ord og billeder er poetiske for mig, og jeg er taknemmlig for at du giver mig stof til eftertanke – også når dit liv gør ondt. Dit indlæg får mig til at fundere lidt over hvad en familie er – og jeg kan ikke komme med store nagelfaste konklusioner, men bare konstatere at i mit liv er der venner, som er blevet til familie, fordi båndet til dem har holdt til det hele. Måske kan sorgen over at opløse en familieform blive lettere, hvis man breder kredsen af hvem der er med i familien lidt ud?
Varme knus fra Anette
Kære Anne
Jeg ved ikke hvad skal skrive, andet end jeg tænker på jer…og “been there, done that…” for 3 år siden, og jeg kan godt huse det hele… og livet bliver godt igen, det gør det lige så stille
Kram Lene
Kære Anne
Fik ikke skrevet dig en mail, men vil nu benytte lejligheden til at sige at jeg er ked af det på dine/jeres vegne! Selvom det må gøre frygtelig ondt, håber og tror jeg på at i finder den bedste måde at komme videre på – mon ikke den forestående ‘ø-lejr’ er et skridt på vejen?
Alle de bedste tanker herfra
Mvh Lisbeth
Kære Anne,
Jeg tænker på dig og jer. Jeg har ingen kloge ord, men tilslutter mig Lenes herover.
Knus og varme tanker
Erika
Du får mine varmeste tanker. At brydes, er det sværeste. Hårdt, grumt, ondt, svært… Og i alt det skal lyset findes. Du SKAL være stærk, rumme dine børns sorg. Du SKAL tage imod. Når stormen raser og du er alene. Så råb, skrig og græd ud. Find trøst hos de nære. Anne, det tager ca 2 år, før der er helt ro igen. Det er det som er hårdt. Åhhh som jeg gerne ville trøste og hjælpe. Det bliver hårdt. Og der skal sluges kameler. Og det skal du så. For du er ordentlig. Må alt
Ups, være med dig. At finde kræfter, når det bliver slemt. Jeg sender dig AL den varme jeg kan. Cyperkram til dig.
Kære Anne.
For godt et år siden, blev gulvtæppet for alvor revet væk under mig, – dog af helt andre grunde end for dig. Dengang sagde en god kollega til mig “Nogle gange får vi en meget værdifuld gave, i en meget grim indpakning….” – Indpakningen var ræsdelsfuld, men indholdet, eller det der er fulgt med, – vil jeg meget nødigt være for uden i dag…
Jeg tror, at håbets stærke, kraftfulde GRØN må blive din nye GUL!
Den var jo ikke for køn i starten… ;-), – men du gav den trods alt plads til at komme frem i lyset, med masser af styrke, glæde og liv! 😉
Jeg håber og ønsker for dig Anne, at du trods alt med tiden må finde samme indhold i din “grimme pakke”.
K.h. og masser af gode tanker herfra. 🙂